Hvad har euroen med storkonflikten at gøre?

Ofte bliver euroen solgt som en simpel løsning, der gør at vi ikke skal bruge en hel masse forskellige rejsevalutakøb og at det bliver nemt at foretage handel på tværs af lande. Men der er en forbindelse fra euroen til de igangværende overenskomstforhandlinger, som aldrig bliver nævnt. Euroen indebærer nemlig også en fælles styring af EU-landenes økonomiske politik, og den er bl.a. fastlagt i den såkaldte Europluspagt, som er en aftale, der blev indgået i 2011 mellem de 17 euro-lande, der dengang var, og Danmark, Polen, Letland, Litauen, Bulgarien og Rumænien. De, der tiltræder Europluspagten, forpligter sig til nogle mål på statsligt niveau. EU-kommissionen kontrollerer, om disse mål bliver nået, og afrapporterer årligt. Så selv om Danmark ikke er med i euro-samarbejdet, er den danske regering alligevel forpligtet af det i forhold til sin økonomiske politik.

I Europluspagten er lønforhandlinger og lønudvikling direkte nævnt; der står

Hvert land vil være ansvarligt for de specifikke politiktiltag, som det vælger for at fremme konkurrenceevnen, men der vil blive rettet særlig opmærksomhed mod følgende reformer:

i) foranstaltninger til at sikre en omkostningsudvikling, der er i overensstemmelse med produktiviteten, med respekt for de nationale traditioner for arbejdsmarkedsdialog og -relationer, f.eks.:

  • gennemgang af lønfastsættelsesordningerne og om nødvendigt af graden af centralisering i forhandlingsprocessen og af indekseringsmekanismerne, dog således at arbejdsmarkedets parters autonomi under de kollektive forhandlinger fastholdes
  • sikring af, at lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor (under hensyntagen til den vigtige signaleffekt af lønningerne i den offentlige sektor)

Længere nede i pagten står der så dette:

For hvert land vil enhedslønomkostningerne blive vurderet for økonomien som helhed og for hver større sektor (fremstillingsindustrien, servicesektoren samt den konkurrenceudsatte og den ikke-konkurrenceudsatte sektor). Store og vedvarende stigninger kan føre til en svækkelse af konkurrenceevnen, især hvis de kombineres med et stigende underskud på betalingsbalancens løbende poster og faldende markedsandele for eksporten.

Så derfor hænger det faktisk sammen – af hensyn til euroen skal regeringerne forsøge at bremse lønudviklingen og specielt forhindre at udviklingen af lønninger i den offentlige sektor bliver for gunstig for lønmodtagerne. Og der er hermed endnu en forklaring på, hvorfor to forskellige danske regeringer med hver deres partisammensætning har anlagt samme strategi i overenskomstforhandlingerne. Ud over at bruge overenskomstforhandlingerne som en strategi for at kunne gennemføre nedskæringer, bliver overenskomstforhandlingerne et sted, hvor den danske regering skal leve op til forpligtelserne fra EU.

(Visited 207 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar