Permanent overarbejde

I fredags havde jeg en dag, der på nogle måder var typisk. Jeg havde en tidlig aftale ved tandlægen, og kl. 8.10 kunne jeg tage på arbejde. Om formiddagen underviste jeg et stort hold på Frederik Bajers Vej 7H, og da jeg pakkede min computer sammen i undervisningslokalet kl. 11.55, så jeg at der var en mail fra to studerende, som arbejder som programmører på et udviklingsprojekt, jeg og to kolleger laver. De ville gerne mødes med mig med det samme om noget vigtigt. Jeg skyndte mig tilbage til mit kontor og snakkede med dem, mens jeg spiste min mad. Kl. 12.20 tog jeg af sted til Langagervej 7H for at afholde en workshop i adjunktpædagogikum. Kl. 15.30 var workshoppen færdig; jeg pakkede mine ting sammen og snakkede med to af deltagerne. Kl. 16.00 cyklede jeg hjem.

I dag, søndag, havde jeg også en typisk dag, selv om jeg rent faktisk havde fri. Jeg sad og læste arbejdsblade fra to af de projektgrupper, jeg er vejleder for, og jeg reviderede nogle dokumenter i den Horizon 2020-ansøgning, jeg er med til at lave.  Den har frist den 17. april, men på grund af den kommende lockout skal jeg have den færdig søndag den 9. april. Jeg svarede på et spørgsmål pr. mail fra en, jeg underviser. Og så skrev jeg lidt på en artikel, jeg laver sammen med en kollega og to studerende. Det havde jeg nemlig ikke nået i ugens løb på grund af møder.

Det er ikke usædvanligt, at det er på den måde. Universitetslærere har ikke nogen arbejdstidsaftale i deres overenskomst. Nogle gange har det været en fordel –  ligesom folkeskolelærere i gamle dage har det nemlig gjort det muligt for mig at arbejde hjemme, hvis jeg har skullet have mange ting fra hånden uden at blive forstyrret. Og jeg kunne have en tidlig tandlægeaftale, hvis bare jeg kompenserede for det i den anden ende.

Men arbejdet ender let med at blive grænseløst. Man bliver tit drevet af sin dårlige samvittighed, for der er meget, man skal nå, og der bliver stadigt flere krav til hvad man skal kunne for at være en ordentlig universitetslærer. Samtidig er de fleste universitetslærere plaget af en faglig stolthed, som det er svært at leve op til. Jeg er endda en helt gennemsnitlig én af slagsen, og det i den lave ende. Jeg skal præstere mere og bedre; dét er tydeligt, når jeg bliver bedømt.

Jeg har fået voldsom kritik af min undervisning (nogle studerende har givet udtryk for, at jeg formodentlig er helt ude af stand til at kunne lære nogen noget, og de vil uden tvivl føle det som en hån, hvis de nu læser, at jeg bidrager til adjunktpædagogikum), men jeg prøver systematisk at udvikle min undervisning i håb om at kunne lave en undervisning, der er acceptabel. Jeg publicerer kun nogle få artikler om året, men jeg prøver at publicere mere, så jeg kan skaffe nogle flere BFI-point. Jeg har så godt som ingen forskningsmidler, men jeg skriver ansøgninger for at skaffe nogen midler, for det skal jeg. Så kan jeg måske en dag igen få PhD-studerende og mulighed for faglig fordybelse.

Undersøgelser viser, at den gennemsnitlige universitetslærer har en arbejdsuge et pænt stykke over 40 timer. Hvis vi ser på den arbejdstid, der opgøres i registrerede undervisningstimer, har jeg leveret hundreder af undervisningstimer mere end min normering.

Jeg kunne godt tænke mig at have en arbejdstidsaftale, og at den skulle være del af min overenskomst. Det ville kunne gøre det af med det grænseløse arbejde én gang for alle, og måske ville det også tvinge universitetet og de andre, der har forventninger til mig, til at tænke mere over, hvilke forventninger, det er rimeligt at have. Måske ville jeg også få en lidt bedre samvittighed.

Det grænseløse arbejde er et fælles vilkår for mange offentligt ansatte, og det er det, fordi det for mange af os først og fremmest er en faglig stolthed, ikke lønnen, der udgør vores motivation.

Sådan som hele overenskomstsituationen ser ud lige nu, er det dog ikke en afklaring her, der ligger i kortene. Vores fagforeninger for de offentligt ansatte prøver sammen at få en anstændig arbejdstidsaftale for folkeskolelærerne ind i deres overenskomst i stedet for den lov, der lige nu regulerer deres arbejde. Før det kan ske, kan vi ikke få gjort noget ved det grænseløse arbejde for alvor.

(Visited 578 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar