Konflikt i forskningstiden?

For ganske nylig kom der omsider oplysninger fra Aalborg Universitets ledelse til de studerende om hvad der skal ske under den lockout, der begynder den 10. april.

Der står

HVIS MIN UNDERVISNING OG VEJLEDNING BLIVER AFLYST PGA. LOCKOUT, FÅR JEG SÅ DEN AFLYSTE UNDERVISNING OG VEJLEDNING, NÅR LOCKOUTEN ER OVRE?
Svar: Ja, aflyst undervisning og vejledning vil blive afholdt efterfølgende. Planlægning og udmelding om ændringer og omplacering vil ske efter lockoutens ophør.

HVIS UNDERVISNING OG VEJLEDNING AFLYSES OG ÆNDRES TIL ET SENERE TIDSPUNKT, VIL AFLEVERINGSFRISTEN FOR MIT PROJEKT OG/ELLER STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE OGSÅ BLIVE ÆNDRET TIL ET SENERE TIDSPUNKT?

Svar: Det vil bl.a. afhænge af lockoutens varighed. Hvis lockouten medfører en forsinkelse i studiet, kan afleveringsfrister evt. blive rykket.

Jeg kan sagtens forstå, at mange studerende er kede af at miste undervisningstid, herunder mulighed for projektvejledning. For dem vil denne oplysning sikkert være beroligende. Men der er noget ved denne beslutning, der bekymrer mig som ansat.

Jeg er som universitetslektor ansat til at undervise, forske og lave administrativt arbejde (som f.eks. koordinering af undervisning eller arbejde i studienævn). Når jeg ikke underviser eller forbereder undervisning eller udfører administrative forpligtelser, har jeg tid til at forske. Forskningstiden er således defineret som den tid, jeg ikke bruger på andet. Det underlige er, at det stort set kun er min indsats i forskningstiden, jeg for alvor bliver bedømt på: Hvor mange og hvor godt ansete publikationer jeg publicerer, hvor mange eksterne forskningsmidler, jeg kan skaffe og hvad konsekvenserne er i form af samarbejde, innovation mv. Man kan levere halvdårlig undervisning og stadig være højt berømmet, men en halvdårlig forsker kommer ingen vegne. Dette at skaffe forskningsmidler er ikke forskning, men en indsats, jeg skal gøre for selv at skaffe penge til at udføre mit arbejde.

Når konflikten en dag er slut, genindtræder jeg i min stilling, men her siger universitetets ledelse så, at jeg skal bruge en større procentdel af min arbejdstid på at afholde undervisning, end jeg ellers skulle have gjort. Med andre ord: Den tid, jeg er del af konflikten, vil blive taget fra min forskningstid. Helt barokt bliver det, fordi jeg under konflikten jo ikke er ansat. Og konflikten har konkrete konsekvenser for min forskning: Jeg er nødt til at gøre en ansøgning om forskningsmidler færdig til den 9. april, fordi den rigtige ansøgningsfrist er 17. april, midt i lockouten. Jeg har ikke lyst til at smide fire måneders anstrengelser med ansøgningen overbord, endsige at skuffe de 8 samarbejdspartnere fra andre lande, der har stolet på min indsats som koordinator.

Når jeg har været syg, har jeg altid forsøgt at indhente den undervisning, jeg ikke har kunnet levere. Jeg har på denne måde været pligtopfyldende, men konsekvensen er den samme: Jeg har brugt min forskningstid på at være syg.

Det eneste anstændige er at finde en løsning, der ikke har denne konsekvens og alligevel mindsker følgerne for de studerende af at der ikke blev afholdt undervisning. Universitetet bør helt eksplicit nedsætte forventningen til min forskning (antal publikationer osv.) i 2018, fordi jeg har været del af en konflikt. Universitetet kan ikke med rimelighed have nogen forventninger om en ansat forskers forskningsindsats i den tid, hvor han/hun ikke har været til rådighed.

Og i sidste ende er dette endnu et argument for nødvendigheden af en arbejdstidsaftale også for universitetslærere.

(Visited 343 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar