Nætter med Tarski

I går fik jeg Alfred Tarski: Life and Logic, biografien om den polsk-amerikanske logiker Alfred Tarski. Bogen er skrevet af Anita Burgman Feferman og hendes mand Solomon Feferman, der begge kendte Tarski godt. Solomon, der selv er logiker, var endda en af Tarskis PhD-studerende ved Berkeley University, hvor Tarski tilbragte det meste af sin karriere efter 1939.

Alfred Tarski rangerer helt deroppe med Kurt Gödel og Bertrand Russell som en stor skikkelse inden for matematisk logik, og hans arbejde inden for semantik af formelle sprog har også haft stor betydning for mit eget forskningsfelt, der er semantik af programmeringssprog. Tilfældet ville, at det faktisk var i dag, jeg holdt sidste kursusgang i “Syntaks og semantik”, hvor emnet var en sætning om eksistens af mindste fikspunkter, som Tarski var med til at finde frem til.

Jeg har selvsagt ikke fået læst bogen endnu, men har selvfølgelig ikke kunnet nære mig for at bladre lidt. Bogen er fuld af anekdoter, kan jeg se. Ud over at være meget egenrådig og dameglad (hans hustru var bestemt ikke den eneste, der fik hans opmærksomhed), var Tarski tydeligvis arbejdsnarkoman, og vel også mere end dét – han var et ekstremt B-menneske, der holdt sig oppe hele natten takket være benzedrin (der er beslægtet med amfetamin). Og så var han storryger. En af hans PhD-studerende, Chen-Chung Chang, fortæller i bogen om hvordan han var hjemme ved Tarski til vejledning. Kl. 21 var Tarski som regel ved at komme op i omdrejninger. Der måtte ikke luftes ud, for den gode Alfred mente at røgen gavnede hans tankevirksomhed. Desværre var Chang astmatiker, men det var der ikke så meget at gøre ved. Ved to-tiden råbte Tarski på sin hustru. Lidt efter kom Maria så med kaffe til de to. Klokken halv fem om morgenen var Tarski stadig i fuld gang, og Chang kom først hjem og ud i den friske luft, når solen stod op!

(Uvilkårligt kommer jeg til at tænke på en polsk gæstelektor, jeg havde i min studietid. Han var storryger og røg hele tiden, mens han forelæste. Nogen Tarski var han dog ikke, men til gengæld var hans kursus ikke obligatorisk!)

Når jeg ser anekdoterne om Tarski i Feferman’ernes bog, kommer jeg til at føle mig usædvanligt almindelig. Der er næppe mange originaler som Tarski i dag, og det er både godt og skidt.

(Visited 41 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar