Anonym bedømmelse?

I den akademiske verden sender vi forskningsartikler ind til bedømmelse ved konferencer og tidsskrifter, og bedømmelsen er anonym. Jeg ved ikke, hvem der har bedømt mine artikler.

Men noget af det mest ærgerlige, når man får en indsendt artikel afvist, er netop at man ikke kan tage til genmæle over for en bedømmelse, man synes er urimelig. Nogle gange har jeg været ude for bedømmere, der helt har misforstået min artikel. Heldigvis har nogle konferencer inden for datalogi derfor inden for de seneste år indført rebuttal-faser, hvor man kan tage til genmæle over for bedømmelserne i håb om at få dem ændret til det bedre.

Men hvorfor skal bedømmelse af akademiske artikler overhovedet være anonym? Bertrand Meyer, der er professor i datalogi i Zürich, stiller netop dét spørgsmål i et debatindlæg, og jeg synes, at han har fat i noget vigtigt. Anonyme bedømmelser skulle gøre det muligt at fremføre kritik uden risiko for repressalier, men det kan nemt føre til useriøs og overfladisk kritik. Dette kender vi allerede i ikke ringe omfang fra studerendes evaluering af undervisning.

Hvis man ved, hvem bedømmeren er, lægger det et større pres på bedømmeren for at skrive en grundig og seriøs bedømmelse. Og et andet argument mod anonymiteten er at anonymitet kan gøre det meget sværere at opdage videnskabelig uredelighed. Anonym bedømmelse gør det meget nemmere at stjæle andres ideer uden at blive opdaget: Hvis man får fat i en lovende artikel, kan man give den en dårlig bedømmelse, så den ikke bliver godkendt, og derefter skrive en artikel selv om det samme.

(Visited 86 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar