Datalogi som støttefag?

På sin altid interessante blog om undervisning og datalogi skriver den amerikanske universitetslærer Mark Guzdial om datalogiundervisning i USAs grundskoler.

Et forsøg i USA med at undervise børn i 3. til 5. klasse i simpel datalogi (som indeholder simpel programmering som beskrevet i forløbet CS Fundamentals hos Code.org) har den fristende konklusion, at der måske kan være læringsmæssige fordele, der smitter af på præstationerne i andre skolefag. I al fald klarede de elever sig bedre i en senere eksamen, der fulgte et særligt tværfagligt forløb, der integrerede datalogikundskaber med naturvidenskab og samfundsfag og benyttede problembaseret læring. Den eksamen, som eleverne tog, var delstatens eksamen (der vel svarer til de nationale tests) inden for matematik, naturvidenskab og engelsk. Så måske blev eleverne bedre til andre fag af at blive undervist i datalogi.

Men ved vi strengt taget slet ikke. Der er meget, vi ikke kan se af beskrivelsen af forløbet, hvilket Mark Guzdial da også påpeger. Var det virkelig datalogi-indholdet, der gjorde forskellen og giver noget nyt til skolens almene dannelse? Eller var det monstro problembaseret læring, der var udslagsgivende? Eller skyldtes forskellen simpelthen, at lærerne blev ekstra motiverede og gjorde en bedre indsats?

Uanset hvad er det vigtigt at finde ud af.

(Visited 95 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar