En løsning for nogle???

Foto: Nikolai Linares.

I går havde jeg for én gangs skyld ingen aftaler på mit arbejde, men bekymringerne om overenskomstforhandlingerne satte en dæmper på mine udfoldelser, og jeg havde svært ved at koncentrere mig. Jeg er ikke den eneste, der har været nervøs for hvad der kunne ske på dette kritiske tidspunkt.

Den 31. marts skrev jeg

Det kan ende på mange måder. Det kan ende med en konflikt og et regeringsindgreb. Indtil for få dage siden regnede jeg og mange andre først og fremmest med at det ville gå sådan. Men det kan også ende med at det lykkes regeringen at skabe splittelse blandt de offentligt ansatte, så de f.eks. skal vælge imellem en aftale om lønudvikling og en arbejdstidsaftale for lærerne. Og det kan også ende med en lunken aftale, der først og fremmest har til formål at undgå at nogen af parterne taber ansigt.

Og det er dét, vi er ved at se netop nu: LO-forbundene på det regionale område siger ja til en aftale, mens FTF og Akademikerne siger nej. Det skaber en splittelse både hvad angår de tre forhandlingsområder og mellem fagforeningerne. Det er meget skuffende og det er en klar svækkelse af fagforeningernes muligheder.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der for få uger siden var der enighed om en sammenlægning mellem LO og FTF.  Hvordan den sammenlægning nu vil forløbe. ved jeg ikke.  Og hvad der vil blive af parolen om En løsning for alle, ved jeg heller ikke. Da det kom til stykket, blev den glemt.

(Visited 121 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar