Natkirke i København

I dag var jeg med familien til min nevøs konfirmation i Birkerød. Bagefter tog vi ind til København for at overnatte inden rejsen hjem næste morgen. Inden vi skulle sove, gik vi en lille tur og kom forbi Vor Frue Kirke, hvor der var aftenåbent. Det var en sælsom og smuk oplevelse; C.F. Hansens klassicistiske domkirke var indvendig oplyst af en slags permanent aftenrøde, og to musikere sad ved hver deres computer og frembragte ambient-musik med naturlyde. Med sit kassetteloftet i kuplen (der har en slags oculus, men uden hul til himlen) og søjleportalen udenfor mindede Vor Frue Kirke i København mig pludselig om en bygning, jeg holder meget af, nemlig Pantheon i Rom.

Rundt om på bænke og på gulvet lå og sad publikum på hynder. Det var på ingen måde påtrængende religiøst, simpelthen fredfyldt og en interessant og vigtig kontrast til bededagens tidligere oplevelser med festsange, skåltaler og mange menneskers højlydte samtaler.

Nogen burde lave noget tilsvarende i Aalborg.

(Visited 84 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar