Mundtlig overlevering på universitetet

Det er forbløffende, i hvilken grad den akademiske verden betjener sig af uformelle, mundtligt overleverede traditioner. Der bliver skrevet en hel masse i forbindelse med både undervisning og forskning (for slet ikke at tale om administration), men de forskellige former for social kapital, der holder sammen på forskermiljøer, skaber pædagogiske traditioner på godt på og ondt og former de studerendes indstilling til uddannelserne, overleveres alle i høj grad gennem det talte ord.

Når stillingsansøgninger og indsendte publikationer bliver bedømt, er nogle af bedømmelseskriterierne nedfældet på skrift, men mange af dem er åbne for en fortolkning, der skabes af uformel mundtlig overlevering. Samme ansøger kan opleve at blive erklæret egnet til en forskerstilling én gang, men uegnet til samme stilling to år senere – det har jeg selv hørt om!

Når undervisere skaber en forventning til hinanden om hvordan man skal holde mundtlig eksamen, er også dén mundtligt overleveret. Det blev helt tydeligt på Aalborg Universitet i 2013, da gruppebaseret projekteksamen blev tilladt igen efter 6 års forbud. Det var et omfattende arbejde at genskabe traditionen, for der var faktisk ikke skrevet noget ned om hvordan man holdt projekteksamen fra 1974 frem til 2007! Alt hvad jeg selv mente at vide, “vidste” jeg fra samtaler med kolleger og fra eksaminer, jeg selv havde afholdt.

Selv ved jeg ikke præcis, hvorfra jeg i min studietid fik ideerne om at man skal diskutere og godkende arbejdsblade. Måske kom denne praksis til dels fra et kursus vi havde på 1. semester. Men jeg ved, at vi begyndte at diskutere arbejdsblade og godt vidste, at de andre projektgrupper gjorde det samme (for vi talte jo sammen på tværs af holdet).

Når studerende i stort tal begynder at blive væk fra undervisningen, skyldes det formodentlig heller ikke en organiseret skriftlig protest, der cirkulerer på holdet, men en mundtlig overlevering om at undervisningen er kritisabel eller overflødig. Den fremherskende idé med “rapportskabeloner”, der går i arv fra årgang til årgang, er et andet eksempel på en uformel praksis. (Det er en praksis, jeg gerne så forsvinde.)

Alt dette viser også, hvor sårbare akademiske traditioner er, når den mundtlige overlevering glipper. Der er bestemt ikke noget galt i sig selv med at et universitet får mange ansatte. der kommer fra andre universiteter, men det kan være et problem, når al den hævdvundne praksis og ideerne om kvalitet kun bliver overleveret mundligt. På et universitet som Aalborg Universitet, hvor problemorienteret projektarbejde er centralt i uddannelserne, kan der på den måde risikere at opstå store lommer af ansatte, der er uvante med hvordan denne type pædagogik skal bedrives og måske – fordi de ikke bliver del af en mundtlig overlevering – kommer til udvikle en praksis, der ikke er god.

(Visited 92 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar