Datalogiens videnskabsteori?

Der er et lovkrav om at alle danske universitetsuddannelser skal have et kursus i fagets videnskabsteori. Da loven blev indført, var der en del af mine kolleger, der undrede sig – jamen, er alle de teoretiske aspekter af et fag da ikke videnskabsteori?

Og svaret er jo nej. Videnskabsteori er et fagområde, der beskæftiger med med hvad videnskab er og ikke er, med videnskabens erkendelsesformer og hvordan forskellige videnskabsgrene forholder sig til hinanden.

Der har været forskellige kurser på datalogiuddannelserne i Aalborg, der på en eller anden måde har handlet om videnskabsteori. I mange år var der et kursus, der hed “Datalogiens filosofi”, men det handlede udelukkende om systemudvikling. Det nuværende kursus om videnskabsteori er gået i helt andre retninger og tager fat på så forskellige emner som læsning og skrivning af artikler, forskningsetik, evaluering af eksperimenter og matematikkens grundlagskrise (det sidste ville nok appellere mere til matematikstuderende).

Det er formodentlig godt og velovervejet, men det går op for mig, at der måske ikke er nogen enighed om hvad datalogiens videnskabsteori egentlig dækker over. Jeg beskæftiger mig ikke med maskinintelligens, men det undrer mig, at man kan holde et kursus helt uden at komme ind på alle diskussionerne om hvorvidt maskiner vil kunne tænke. Det er egentlig trist, at datalogiens videnskabsteori ikke har en bedre plads end i et kursus til allersidst på bacheloruddannelsen.

Selv mødte jeg videnskabsteori lidt tidligere i min universitetsuddannelse. Jeg er så gammel, at jeg kom ind til datalogi som del af en tofagsuddannelse sammen med matematik, og i matematikuddannelsen var der dengang et kursus om matematikkens didaktik og videnskabsteori. Ad dén vej stiftede jeg bekendtskab med Mill, Hume, Russell, Whitehead, Popper, Lakatos og alle de andre – og med alle diskussionerne om positivisme, empirisme, Wienerkredsen osv.  Ikke alle syntes, det var specielt fascinerende, men det gjorde bl.a. jeg.  Og på datalogiuddannelsen var der også mulighed for at tage fat på videnskabsteori; jeg husker et projekt om netop maskinintelligensens begrænsninger.

Jeg har opdaget, at der faktisk er en del resurser derude, der tager fat på datalogiens videnskabsteori og måske kunne inspirere os til at tænke lidt videre. Stanford Encyclopedia of Philosophy, hvor jeg ofte har brugt en ledig stund, har en spændende artikel om datalogiens videnskabsteori.  William Rapaport fra University at Buffalo/The State University of New York har skrevet en bog på mere end 500 sider om datalogiens videnskabsteori, fyldt med diskussionsøvelser og det hele. Og Luciano Floridi har skrevet en bog, Philosophy and Computing, der tager et helt andet fokus and Rapaports bog, men stadig er en bog om datalogiens videnskabsteori.

På Aarhus Universitet er der en studiekreds om datalogiens videnskabsteori. Måske burde vi have noget tilsvarende i Aalborg.

(Visited 137 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar