Igen og igen

Endnu et skoleskyderi er netop fundet sted i USA. Jeg spekulerer selvfølgelig på, hvor længe tilhængerne af den næsten ikke-eksisterende lovgivning om håndvåben kan blive ved med at ignorere at det bare bliver ved og ved.

Men det er også vigtigt at fokusere på hvorfor der så ofte er elever, der på denne måde går amok. Ofte er der tale om psykisk sårbare unge mennesker, hvis situation bliver direkte værre gennem deres nederlag i uddannelsessystemet og i forsøgene på at blive socialiseret. For dette sker jo igen og igen; selvfølgelig er massemordene kun toppen af isbjerget. Siden 2016 har vi set en del bilangreb rundt om i Europa og Nordamerika. Bilangriberne er, i al fald så vidt jeg kan se, lidt ældre end skoleskyderne, men i begge tilfælde er der tale om gerningsmænd (det er så godt som altid store drenge eller unge mænd), der har ondt i livet.

I Politiken er der i dag et debatindlæg, der beskriver hvordan en dansk folkeskoleelev på mellemtrinnet overfalder to lærere.

Indlæggets forfatter, der er tillidsrepræsentant på den pågældende skole, skriver

Den ene lærer bliver slået omkuld, og den anden bliver overfaldet med bid, spark og slag. Alt dette foran resten af klassen. Efter lidt tid får man eleven ud på gangen og op til kontoret. Her bliver vores leder ligeledes slået, og hele entreen til skolen bliver raseret.

Den ene lærer bliver slået omkuld, og den anden bliver overfaldet med , spark og slag. Alt dette foran resten af klassen. Efter lidt tid får man eleven ud på gangen og op til kontoret. Her bliver vores leder ligeledes slået, og hele entreen til skolen bliver raseret.

Eleven raserer derefter et nyt område, hvor planter og billeder fra væggene bliver totalt ødelagte. Elevens forældre er ankommet til skolen, men heller ikke de kan få barnet til at falde ned. Situationen er totalt kaos. Efter lidt tid er eleven løbet væk fra kontoret. Bekymringen går nu på, om eleven kan finde på at overfalde tilfældige børn og voksne på skolens gange. Det overvejes, om der skal tilkaldes yderligere hjælp i form af politiet. Der er ikke kontrol over situationen.

En periode med uvished tager over. Eleven er blevet observeret i en gård midt i skolen. Her kan dørene låses, og det bliver de. Eleven er nu låst inde i en stor gård, hvor vi blot kan afvente, at han falder ned. Imens vi venter, bliver flere af klasserne sendt hjem for at skabe ro. Elevens forældre kan langsomt bevæge sig tættere på ham, og til sidst – efter et par timer – falder han nok ned til, at de sammen kan forlade skolen.

Jeg vil gætte på at en sådan elev ville have været en potentiel skoleskyder, havde dette været USA og ikke Danmark.