Flere lejre?

Efterhånden virker det som om den eneste løsning, mange politikere kan forestille på det, at mennesker er på flugt, er at sende dem i lejr et sted langt væk. For mig at se er det endnu et eksempel den blanding af afmagt og kynisme, der kendetegner så mange politiske udmeldinger i Danmark i disse år.

For nogle måneder siden foreslog Socialdemokraterne, at asylmodtagere skulle opholde sig i lejre i Nordafrika. En reaktion herpå var at Inger Støjberg røbede, at Danmark sammen med 15 andre lande ville lave en fordeling af flygtninge – uden om EUs regi.  I dag røbede Lars Løkke Rasmussen så, at der i den forbindelse er planer om at placere asylansøgere i lejre uden for EU, men i Europa.

Statsministeren kan ikke være mere specifik omkring, hvilket land han har i tankerne.

»Det er svært at komme tættere på, for hvis vi snakker for meget om det, er det ikke sikkert, det vil lykkes.

»Der er jo nogle lande, der skal acceptere det og have en modydelse«, siger han.

Men det er et land uden for EU-fællesskabet, han har i tankerne.

»Vi taler rimeligvis uden for EU, det vil jeg tro, siger statsministeren.

De europæiske lande, der ikke er medlemmer af EU, er Albanien, Armenien, Azerbaijan, Georgien, Gibraltar,  Hviderusland, Island, Kosovo, Lichtenstein, Makedonien, Moldova, Montenegro, Norge, Rusland, San Marino, Schweiz, Serbien, Tyrkiet, Ukraine og Vatikanstaten.

Men det er næppe f.eks. Norge, Schweiz, Vatikanstaten eller San Marino, der skal tage sig af endnu et forslag til en “lejrløsning”.  Det er næppe heller Østrig, for Østrig er et af de lande, Danmark er sammen med. Hvem der så er tale om, er uklart for mig – og bekymrende. Lande som Hviderusland og Serbien er ikke ligefrem kendt for deres gode standpunkt på menneskerettighedsområdet.

(Visited 65 times, 2 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar