Udsat for konkurrence og kærlige skub i alle tre sektorer

Nu, hvor overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er overstået, er det nødvendigt at huske på, at kampen om arbejdsvilkårene på det offentlige område ikke er slut. Tværtimod.

Af og til hører man politikere fra  de partier, der gerne vil danne regering, tale om “afbureaukratisering” (som Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen Rasmussen har kaldt det) eller endda om “et opgør med New Public Management” (som Mette Frederiksen kalder det). Men i al stilfærdighed kom der i sidste måned en rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervsministeriet med titlen Konkurrenceudsættelse – den bedst mulige service for pengene. Den bliver indledt med disse ord:

Danmark har brug for en offentlig sektor, der følger med tiden og som konstant udvikler og fornyer sig. En vej til fortsat kvalitetsudvikling, innovation og effektivisering af den offentlige opgaveløsning er mere konkurrence om de offentlige opgaver.

Regeringen ønsker derfor at konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i stat, regioner og kommuner. At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven skal varetages af en privat aktør. Det centrale for regeringen er, at opgaven bringes i udbud, og at det testes, om opgaveløsningen er effektiv og giver den bedste kvalitet til prisen. Det afgørende er, at danskerne får den bedst mulige service for pengene.

Regeringen vil derfor opstille ambitiøse måltal for konkurrenceudsættelsen i kommuner, regioner og staten. Ambitiøse måltal skal give konkurrence-udsættelsen et kærligt skub i alle tre sektorer. Vi har tidligere haft måltal på kommunernes område. Tiden er nu kommet til at have måltal for hele den offentlige sektor.

Her er der tale om alt andet end et opgør med New Public Management – der skal tværtimod være endnu mere af den, hvis det står til den nuværende regering. Der skal være endnu mere konkurrence og endnu flere målinger i den offentlige sektor. New Public Management har været et centralt princip hos alle regeringer siden sidste halvdel af 1990erne, og hvis det virkelig har været så god en idé, er det underligt at problemerne i den offentlige sektor tilsyneladende stadig er så store.

Men der blev ikke talt ret meget om denne rapport i maj måned i år; den udkom lige efter at overenskomsterne var faldet på plads, og det er næppe tilfældigt. Det helt store diskussionsemne var nu blevet tildækningsloven om burkaer mm. Noget tyder på at den kommende valgkamp også skal handle om flygtninge- og udlændingepolitik, så fokus også til den tid bliver fjernet fra de voldsomme ændringer, den offentlige sektor er i færd med at blive udsat for.

Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at bemærke, at frasen “et kærligt skub” blev introduceret af Inger Støjberg i 2009 som hendes beskrivelse af kontakthjælpsloftet og siden er blevet brugt bl.a. for at retfærdiggøre stramninger af regler for familiesammenføringer. Hvor megen kærlighed, der så har været i alt det skubberi, der er fundet sted, kan og bør diskuteres.

Forhåbentlig er der nogen, der i den kommende valgkamp tør sige, at vi efterhånden trænger til at tale om hvad New Public Management gør ved vores samfund.

(Visited 116 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar