Det talte ords magt

Det er en helt særlig følelse for mig at kunne sige, at jeg i går blev Aalborgmester i poetry slam (og at jeg også blev det sidste år). Jeg kan huske, da jeg for første gang læste om genren i Information og tænkte, at det ville være spændende at overvære og måske endda deltage i.

Hvad skal der til for at få succes som spoken word-performer? Jeg ved det faktisk ikke helt endnu, men noget er vigtigt for mig, nemlig

  • at huske, at den tekst, man laver, skal være nem at fremføre; den skal ligge godt i munden præcis som en sangtekst skal
  • at huske, at den tekst, man laver, er nødt til at være én, man kan forstå i første og eneste gennemlytning; når man læser et digt (og det holder jeg meget af) kan man altid stoppe op undervejs, men i spoken word er det performeren, der bestemmer tempoet
  • at huske, at teksten skal have  en struktur, som kan hjælpe lytteren med at forstå og opleve; det kan være i form af en fortælling eller i form af en struktur med tydelige og interessante gentagelser (en slags omkvæd eller hook, om man vil)
  • at være konkret (show, don’t tell, som man også siger)

Så ret beset er spoken word nært beslægtet med sang og med sangskrivning. Der er en musikalitet ved genren, som jeg faktisk holder meget af og stadig er i gang med at opdage. Og så skal man kunne håndtere at stå på en scene; det er langt fra alle, der kan det.

Desværre er der også “tonedøve” personer, der forsøger sig i poetry slam, og ligesom det er svært at fortælle nogen, at de synger pivfalsk, kræver det stor overvindelse at fortælle nogen, at de ikke har fanget genrekravene. Jeg har oplevet poetry slam-udøvere, der er så synligt og hørligt nervøse, at de knap kan fremføre deres tekster. Det er synd for dem, og trist at de ikke lærer af alle deres dårlige erfaringer.

Noget, jeg stadig arbejder på at blive god til, er at lære mine tekster udenad, så jeg en dag helt kan slippe papiret og koncentrere mig helt om at performe. Problemet er her, at jeg faktisk efterhånden har oparbejdet ret mange tekster.

Min personlige holdning til selve indholdet er, at det ikke må være så privat, at det ikke appellerer godt til den modtager, der altid er. Der er en hel masse poetry slam, der fokuserer på kærestesorger og stævnemøder, præcis ligesom der er en masse sange, der handler om disse eviggyldige emner (og sjældent er præget af særlig megen erfaring). Selv har jeg lavet en del tekster med mere eller mindre politisk indhold, til dels præget af den aktivisme, jeg også beskæftiger mig med. Men begge dele er kun et hjørne af virkeligheden, og der er mere derude. Derfor prøver jeg at  skrive om, nå ja, andre emner også. Men samtidig er der også den udfordring, at poetry slam-publikummet i dag ofte er ungt og forbløffende historieløst. Hvis man gerne vil falde igennem over for et gymnasiepublikum (som uden diskussion er den publikumstype, de fleste poetry slam-udøvere på den anden side af de 20 frygter mest), skal man bare nævne en begivenhed, der fandt sted for mere end halvandet år siden!

(Visited 70 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar