Ensomst i verden?

Et sted i regnskoven i Brasilien, i delstaten Rondonia nær grænsen til Bolivia, går der en mand på min alder rundt. Han har formodentlig ikke talt med noget menneske i mere end 22 år. Ingen ved hvad han hedder, hvilket sprog han taler eller hvor han voksede op, og der findes kun ét billede af ham. Det afslører, at han kommer fra et af Brasiliens oprindelige folkeslag. Man har nu også en kort filmoptagelse, hvor han går og fælder træer med en machete, man har fundet en hytte, han har bygget, og man ved at han dyrker papaya og majs et sted. Skovområdet, han færdes i, er på omkring 40 kvadratkilometer og er omringet af private farme og ryddede områder. Brasiliens forfatning giver den oprindelige befolkning ret til egne landområder, og derfor bliver man ved med at dokumentere, at han stadig er i live og færdes der. Så længe det er tilfældet, kan farmerne ikke rydde skoven.

Manden i regnskoven har været alene siden 1995, hvor seks andre medlemmer af hans landsbysamfund blev angrebet af farmere. Måske var de seks andre mennesker, som blev dræbt i 1995, de eneste mennesker i verden, der talte det samme sprog som ham. Der er ikke noget at sige til, at han ikke vil have kontakt til andre mennesker og skyder pile efter dem, der kommer ham for nær.

Det paradoksale og tragiske i hele denne usædvanlige beretning er, at manden er så ensom. Det ville være forkert at hævde, at ingen vil ham noget ondt, for det er der jo netop farmere, der vil. Hans livsgrundlag risikerer meget let at blive fjernet, hvis man kommer ham helt nær. Og gad vide hvordan hans mentale tilstand er efter så mange år uden kontakt til andre?