Den nye blufærdighed

Foto: Samvirke.

Som barn brød jeg mig ikke om skolens idrætstimer, og jeg var heller ikke glad for at skulle gå i bad bagefter. Det med at tage tøjet af foran andre brød jeg mig slet ikke om. Jeg var blufærdig og brød mig ikke om mit udseende. I dag, mange år senere, har jeg vænnet mig til at gå ind under fællesbruseren, når jeg går i motionscenter. Mange af dem, der kommer der, ser lige så ordinære ud som mig. Alligevel kan det også nu føles lidt underligt for mig at gå gennem det store omklædningsrum helt nøgen, hen til det fælles bruserum, hvor der kun er en matteret glasplade i legemshøjde, der adskiller bruserne. Men jeg gør det.

Her til morgen stod der en ung mand under bruseren, da jeg kom derind. Ved siden af ham hang underbukser og undertrøje. Dét havde jeg ikke set før. En anden gang for ikke så længe siden så jeg en anden ung mand, der tog brusebad med underbukserne på. Heller ikke det havde jeg oplevet før. I begge tilfælde var der tale om helt almindeligt udseende unge mænd. 

Man skal selvfølgelig have lov til til at gøre det, de gjorde. Der kan ikke være en slags krav om at man skal vise sig nøgen for andre. (Jeg undrer mig dog lidt over, hvad man egentlig gør efter at have taget brusebad med undertøj på.) Og paradokset mellem den nye blufærdighed og en offentlighed, hvor reklamerne er fyldt med afklædte mennesker og pornoen ligger tilgængelig alle vegne, er tydeligt. Den tilsyneladende accept af nøgenheden, alt dette signalerer, er kun – tilsyneladende.

(Visited 157 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar