På gennemrejse

I Politiken er der et debatindlæg, hvor en Lars Flemming Mogensen kritiserer, at personalet på cafeer i Københavns lufthavn ikke kan tale dansk, så han bliver betjent på engelsk. På én måde forstår jeg ham; jeg husker et restaurantbesøg i Aalborg, hvor tjeneren ikke kunne tale dansk og vi skulle prøve at kommunikere med hende via et dansk menukort. Det var en underlig og lidt træls oplevelse.

Men samtidig er Lars Flemming Mogensens oplevelse udtryk for nogle tendenser i Danmark (men ikke kun her). Mange ufaglærte jobs besættes i vore dage af udlændinge, der kommer til Danmark i en tid. Med brugerbetalingen for danskundervisning på 12.000 kroner bliver det lidet attraktivt for dem at prøve at lære dansk, og deres arbejdsgivere er i virkeligheden godt tilfredse med det, for hvis de udenlandske ufaglærte kunne dansk, ville de nemmere kunne få indblik i deres situation. Der er nemlig ganske mange af de arbejdspladser, der ansætter udlændinge, som ikke har tegnet overenskomst for dem. De ikke-dansktalende arbejdere, der skal betjene danske kunder, er et symptom på at vi i dag har fået en situation, hvor mange ufaglærte arbejdere er på gennemrejse. Der findes et tilsvarende internationalt prækariat bl.a. i den akademiske biks, og heller ikke her får man lært dansk – og rigtig mange løstansatte akademikere er uorganiserede og reelt på gennemrejse.

Hvis de “dansksindede” partier, der er ved magten i dag, skulle fremme “danske værdier” (hvad end de er), skulle de ikke opmuntre til en lovgivning og en praksis om arbejdslivet, som gør at mange udenlandske ansatte på danske arbejdspladser reelt bliver opfattet som personer på gennemrejse, der en dag skal forlade arbejdspladsen.