Mit klædeskab

Der er en omtalte i dagbladet Politiken af en stor undersøgelse af vanerne hos borgere i 20 lande.  Man spurgte bl.a. deltagerne i undersøgelsen om hvor stor en del af deres tøj de ikke har brugt i løbet af det seneste år. Resultaterne er interessante på en ærgerlig måde: De danske deltagere antog, at de ikke brugte 29 procent af deres tøj i løbet af et år, men faktisk var det hele 74 procent

Jeg kiggede efter i mit klædeskab og måtte indrømme, at der er noget om snakken: Der er faktisk temmelig meget af mit tøj, jeg ikke bruger. Jeg fandt bl.a. et par pæne grå bukser, jeg ikke har gået i i umindelige tider Men hvorfor er det dog et problem, ud over ved at det fylder?

Ifølge en artikel i Nature fra januar i år er verdens tekstilproduktion en af de mest miljøbelastende industrier; den producerer 1.2 milliarder ton CO2 om året, og det er mere end flyvning og skibsfart står for.

Løsningen på dette overflodsproblem er selvfølgelig først og fremmest, at vi ikke køber så meget tøj. Én måde at regulere dette på er ved højere priser. Dette vil samtidig fjerne tekstilindustriens argument for lave lønninger, nemlig konkurrencehensyn, og dermed gøre det muligt at give bedre løn og arbejdsforhold for tekstilarbejderne verden over.

Tøj bliver slidt; det har jeg skrevet om tidligere her. Men der er også et problem i form af en anden form for indbygget forældelse, nemlig de skiftende modetendenser. Hvad man kan gøre ved dette, ved jeg ikke præcis. Men man kunne prøve at skabe en yderligere bevidsthed om bæredygtighed hos designerne, ikke kun ved at betone anvendelsen af genbrugsmaterialer, men også ved at pointere, at tøj skal holde længe og være værd at se på i mange år frem.

(Visited 92 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar