To procent mere stress

Vi, der er ansat på uddannelsesinstitutioner i Danmark, skal leve med at der bliver flere og flere, vi skal undervise (og det er i sig selv ikke dårligt) men at vi samtidig får budgetterne skåret med 2 procent om året. Reelt er det nu faktisk mere, for med nedskæringerne følger der ofte andre afledte besparelser. Derudover har vi i universitetsverdenen en virkelighed, hvor vi er blevet stadigt mere afhængige af eksterne midler, som er genstand for konkurrence. Mine kolleger og jeg skal konkurrere mod hinanden. Selv universiteterne imellem er der konkurrence – 5 procent af basismidlerne skal universiteterne konkurrere om.

Nedskæringerne og konkurrencesætningerne skaber ikke mere kvalitet, men skaber mere stress, vil jeg hævde. Og de skaber en masse administration, der først og fremmest skal forvalte nedskæringer og prøve at håndtere konkurrencevilkårene. Mange mennesker i Danmark er direkte eller indirekte i berøring med uddannelsessystemet, langt flere end der f.eks. har kontakt til flygtninge, men alligevel har der aldrig været noget bare tilnærmelsesvist lignende fokus på forholdene her.

I regeringens forslag til ny finanslov lover man så, at den årlige nedskæring på to procent skal ophøre fra 2022. Det lyder umiddelbart godt. Men der er simpelthen er tale om at der ikke forsvinder midler ud af uddannelsessektoren, men at de bliver omfordelt inden for sektoren fra centralt hold. Så reelt findes nedskæringerne stadig – og uddannelsesinstitutionerne (ikke kun i den akademiske biks) vil være i konkurrence med hinanden, og den centrale styring bliver øget endnu mere.

Og hvorfor er det egentlig, at nedskæringerne netop skal stoppe i 2022 og ikke fra og med den nye finanslov? Til DR siger finansminister Kristian Jensen

Der er heldigvis godt gang i økonomien, men der er også grænser for, hvad vi kan gøre i en finanslov. Nogle økonomer har advaret mod overophedning. Derfor er den her finanslov afbalanceret, og det betyder, at omprioriteringsbidraget fortsætter til og med 2021 – og for 2022 og fremefter bliver pengene på hvert område…

Jeg er ikke økonom, men jeg har svært ved at se, hvordan fjernelse af nedskæringer vil kunne udgøre en “overophedning” af økonomien. Det ville i stedet kunne stabilisere situationen og gøre det lidt nemmere for uddannelsessektoren at koncentrere sig om sit faktiske formål, der ikke er at spare eller at levere et overskud til andre.