Sidste dag i Lissabon

Så kom dagen, hvor det blev tid til at vende hjem til Danmark fra Lissabon, og dét netop på en søndag, hvor vejret viste sig fra sin allermest smilende side. Masser af indtryk fra CRIWG2018 og fra selve byen er nu tilbage at fordøje. Jeg har ofte tænkt over – og andre har spurgt mig – præcis hvorfor jeg mon er blevet så glad for netop den portugisiske hovedstad. Der er jo så mange andre steder i Sydeuropa, der også har godt vejr og gamle bygninger. Men det er også portugiserne og den lidt tilbagelænede væremåde, mange af der ser ud til at have, der tiltaler mig.

Som så ofte før nåede jeg undervejs at besøge Ao 26, den veganske restaurant, der ligger på R. Vítor Cordon 26 og nok er min yndlingsrestaurant i hele verden. Det var her, min kollega, der denne aften fulgtes med mig, udtalte at “man skulle næsten tro at personalet mediterede; de virker så rolige, og hende den unge tjener er jo som en engel!” Det var meget præcist observeret. Forskellen til byer som New York og Paris, hvor tjenerne og ganske mange andre af de lokale kan virke utålmodige, er tydelig i Lissabon. En dag rejser jeg derned igen, men til den tid bliver det i tog.