
Den nye public service-kontrakt siger bl.a. at DR:
- skal producere færre brede underholdningsprogrammer.
- skal have større fokus på regionale programmer, debat og kultur.
- ikke længere må skrive lange, dybdegående artikler, kun korte nyheder, på dr.dk.
- skal sørge for at tydeliggøre, at »vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen«.
Jeg ser derfor frem til tv- og radioprogrammer, der skildrer hekseafbrændingerne i Danmark, der ophørte i 1693. De havde som bekendt rod i kristendommen. Og jeg ser frem til kritiske programmer, der, med udgangspunkt i at det danske samfund bygger på folkestyre, belyser behovet for demokrati på de danske arbejdspladser.
Men jeg kommer til at savne P6Beat. Hvordan vil man i øvrigt kontrollere længden af artikler på dr.dk og gribe ind, hvis en artikel bliver for lang eller for dybdegående?
(Visited 93 times, 1 visits today)