Det afhængige samfund

Noget, som jeg stadigt oftere tænker over, er hvorfor der ikke bliver gjort mere for at standse den globale opvarmning. De fleste mennesker i Danmark kan tilsyneladende se, at Jordens økosystemer er voldsomt truet. Jeg læste for tre år siden bogen What We Think About When We Try Not To Think About Global Warming af den norske økonom og psykolog Per Espen Stoknes og skrev om den her.

Men i dag læste jeg et interview med Robert Costanza, der er professor på Crawford School of Public Policy i Australien.  Og dét interview siger noget rigtig vigtigt, som ikke engang Stoknes’ grundige bog når frem til. Constanza bidrager nemlig i slutningen af det lange interview med en analogi (der måske ikke engang er en analogi), der er usædvanligt præcis.

»Det værste, du kan sige til en misbruger, er: ’Du gør alt det forkert. Stop med det!’ Men det er præcis den måde udfordringerne i forhold til økonomisk vækst og klima bliver præsenteret i offentligheden – så det er egentlig ikke så underligt, at folk bliver defensive og benægtende,« siger Robert Costanza.

Det, der ifølge Costanza omvendt lader til at virke i afhængighedsbehandling, er at engagere misbrugerne i en diskussion af deres ambitioner og livsmål, og derfra arbejde baglæns og se, hvad der så skal til for at opnå dem. Det er dét, der motiverer folk til at foretage de nødvendige adfærdsændringer.

»Ideen er på tilsvarende manér, at tænke over samfundets livsmål. Så snart man framer samtalen på den måde, står det klart, at flertallet ikke ønsker business as usual på ubestemt tid,« siger Robert Costanza.

Kort og godt: Livsformerne i den industrialiserede verden udgør en afhængighed. Vi er afhængige af flyrejser, plasticposer, oksekød osv. osv. og tror, at vi ikke kan leve uden. Ligesom tobaksfirmaer skaber en afhængighed hos rygere, sådan skaber hele produktionsmåden og forbrugsmønstrene en afhængighed.

Og analogien stopper ikke her. Misbrugeren siger ofte, at han/hun kunne stoppe med det samme, hvis det skulle være – det bliver ofte standardbegrundelsen for at der ikke er tale om en afhængighed, men om et frivilligt valg. På samme måde hører man ganske mange beslutningstagere tale om at vi en skønne dag skal udfase benzinbiler, flyrejser mm. Men først skal vi lige nå at have det sidste fix.

Derfor skal vi tænke på vores samfund som et samfund, der skal behandles for et alvorligt og selvdestruerende misbrugsproblem og nå frem til et bedre liv uden afhængighed.