Evian

Evian-les-Bains, Frankrig: den britiske repræsentant Lord Winterton holder tale om mulighederne for forbedring af situtationen for jødiske flygtninge fra Tyskland og Østrig. Fotograf:: Presse-Illustrationen Heinrich Hoffmann- Vintage property of ullstein bild (Photo by Heinrich Hoffmann/ullstein bild via Getty Images)

Mange forbinder Evian med mineralvand, men denne franske by dannede for 80 år siden rammen om en mislykket konference om det internationale samfunds modtagelse af jødiske flygtninge. 32 lande deltog i konferencen, der fandt sted 6.-15. juli 1938, heriblandt Danmark. Men de fleste af de deltagende lande nægtede at tage imod jøder fra Tyskland – ikke engang USA, der havde taget initiativ til konferencen, ville tage imod flygtninge.

Det var en grim tid, og på nogle måneder giver begivenhederne dengang desværre mindelser om situationen i Europa i dag. Den danske avis Nationaltidende skrev således i en leder på denne tid at

Regeringen må gøre sig klart, at der inden for dens egne vælgermasser hersker en stærk modvilje mod udvidelse af adgangen til indvandring sydfra.

Det er et citat, man også ville kunne se i dag.

Der blev udarbejdet en resolution ved Evian-konferencen, der gjorde det klart, at der skulle laves en international flygtningekomité, der skulle tage kontakt til Tyskland. Danmark gik i spidsen for at sørge for at resolutionen ikke rummede formuleringer, der kritiserede nazisternes antisemitiske politik i Tyskland.

7 år senere havde millioner af mennesker fra Tyskland, Østrig og de lande, som Tyskland havde besat, mistet livet, fordi de var jøder, romaer, homoseksuelle, kommunister eller “bare” på anden måde i vejen for nazisterne. Endnu 6 år senere,  i 1951, gik Danmark forrest i arbejdet med at formulere Konventionen om flygtninges rettigheder. Der var nu igen millioner af flygtninge i Europa, men nu var de andre borgere fra Tyskland og områder, som tidligere havde været tyske.

(Visited 42 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar