En statsbank

En af de gule Postgiro-kuverter, som man kunne lægge indbetalingskort i.

I dag kunne jeg til min store forbløffelse læse, at staten har indgået en millionkontrakt med Danske Bank.  Banken skal de næste fire år styre alle statens daglige ind- og udbetalinger – bl.a. udbetalinger af løn.

At det er nødvendigt med en sådan kontrakt, skyldes at bankerne er en økonomisk infrastruktur, som næsten alle borgere i Danmark er nødsaget til at gøre brug af. Det er præcis som vejene og vandforsyningen og elnettet er infrastrukturer, som skal være tilgængelige for alle. Det tragiske er imidlertid, at banker også bedriver spekulation/investering og at deres virke er så lidt gennemsigtigt og uden for demokratisk kontrol, at vi har set først truende kollaps og siden omfattende økonomisk kriminalitet. Det mest fornuftige ville være at have en statsbank, der som eneste opgave skulle have at være en udgiftsneutral og gennemsigtig infrastruktur for alle borgere – ligesom f.eks. vejnettet udgør en infrastruktur for alle borgere.

Ideen er ikke så underlig, som den lyder. For mindre end tre årtier siden var der som en del af det danske postvæsen den såkaldte Postgiro, der i 1980’erne blev til Girobank. Dér havde jeg en konto, og den var jeg glad for, ikke mindst når jeg var i udlandet. Da jeg besøgte Japan i 1994, brugte jeg postchecks til at hæve penge med, for Visa-kortet kunne jeg ikke bruge derude. Og herhjemme kunne jeg gå i banken om lørdagen ved at gå på posthuset. For dengang var der nemlig også posthuse. Alle offentlige instanser havde en girokonto, datidens pendant til en Nem-konto.

Men i 1991 blev Girobank privatiseret; den blev solgt i 1993 til Bikuben, og foretagendet kom til at hedde BG Bank. Til sidst blev BG Bank såmænd solgt til Danske Bank, og resten ved vi godt.

(Visited 88 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar