Tør man fejle?

Min chef hedder som bekendt Tommy Ahlers; han har sagt en hel del ting tidligere. Men nu udtaler han

Jeg håber, at det vil betyde, at der er flere på uddannelserne, der tør fejle, for ellers tror jeg ikke, de tør fordybe sig. Min iværksætterbaggrund er gjort af at begå tusindvis af fejl, og med udgangspunkt i dem lave succeser – ikke på trods af dem. Det vil jeg gerne bruge den her platform til at tale om. Man skal selvfølgelig stræbe efter ikke at begå fejl, men fejl er en præmis…

Umiddelbart lyder det rigtig sympatisk, for noget af det, der er allermindst velset på de videregående uddannelser er selve det at fejle. Studiefremdriftsreformen, SU-begrænsninger og uddannelsesloftet er tre eksempler på at studerende ikke må fejle, men skal vælge rigtigt og bestå til tiden. Hvad synes Tommy egentlig om de studerende, der ikke består i første forsøg? (Hans gamle udtalelser om, at man skal være mere kynisk, har han åbenbart – og heldigvis – lagt bag sig.)

Noget tilsvarende gør sig gældende for de af os, der underviser og forsker. Hvad synes Tommy egentlig om de af os, der ikke har så megen succes, men begår ganske mange fejl (mine egne gentagne, fejlslagne forsøg på at få eksterne forskningsmidler er et tydeligt eksempel herpå)?

Hvis Tommy vil gøre noget for den akademiske verden og gøre det tilladt og acceptabelt at fejle, skal man gøre ved alle de mange vurderingskriterier, der gør, at det bliver så almindeligt at fejle.