Vanskelige mennesker

Noget af det, jeg stadig forsøger at finde ud, er hvordan jeg skal håndtere mennesker, der opfører sig “vanskeligt”. I går aftes, da jeg holdt en tale ved Amnesty Internationals fakkeltog og blev afbrudt af vedvarende tilråb, var situationen svær for mig. Jeg bad om kunne holde min tale færdig, men tilråbene fortsatte. Tidligere har jeg oplevet at sidde til et møde, hvor en anden mødedeltager gentagne gange afbrød mig, tilsyneladende i et forsøg på at forhindre mig i at tale. Jeg bad om at få lov til at tale færdig, men afbrydelserne fortsatte. Ved den sidste lejlighed endte jeg desværre med at blive vred og sige at den, der afbrød mig, skulle lukke munden. Det var selvfølgelig en upassende adfærd, og jeg fortrød den straks. 

Jeg er nu begyndt at undersøge, hvad de stoiske filosoffer havde af tanker om sådanne situationer. Marcus Aurelius skriver et sted (her i min oversættelse)

Begynd hver dag med at sige til dig selv: I dag vil jeg møde afbrydelser, utaknemmelighed, uforskammethed, mangel på loyalitet, ondsindethed og selviskhed.

Selvfølgelig kan dette forstås som en mistillidserklæring til andre mennesker, men man kan i stedet se det som at man skal være mentalt parat til at håndtere problematisk adfærd, så den ikke kommer bag på én. Det var fordi afbrydelserne kom bag på mig, at jeg havde svært ved at håndtere dem. Det er dét at være mentalt forberedt, der er den vigtige øvelse, og det er en ganske anden form for robusthed end den, der så ofte bliver hyldet i vore dage.

(Visited 128 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar