Za’atari genbesøgt

Foto: André Pain

For tre år siden skrev jeg om flygtningelejren Za’atari i Jordan. Lejren  ligger kun 12 kilometer fra grænsen ; i 2015 var der en overgang 120.000 syriske flygtninge der, nu er der “kun” 80.000 i Za’atari. Lejren er med andre ord på størrelse med Esbjerg. Nyankomne flygtninge kommer nu til Azraq-lejren i stedet. 

 I Information er der i dag en lang artikel om situationen i Za’atari, og den viser at den ikke er en garanti for stabilitet – tværtimod.

Matteo Paoltroni, der er rådgiver ved EU’s generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse, siger i artiklen at

De steder, som kaldes for nærområder, står over for en mætning. Økonomien er under et gevaldigt pres. Forestil dig lige, hvis kong Abdullah af Jordan pludselig giver opholds- og arbejdstilladelser til syrerne. Oprør! Jordanerne mangler selv job og ønsker på ingen måde at konkurrere med syrerne om de få, der er tilbage…

På én måde er lejren et billede på det, den danske regering gerne vil have: Flygtningene bor i et nærområde, de modtager ingen økonomisk hjælp og de må ikke arbejde eller uddanne sig  i modtagerlandet. Men samtidig – og af samme grunde – er lejren blevet netop dét, den danske regering også ofte taler om i stærkt negative vendinger, nemlig et parallelsamfund. De syriske flygtninge lever for sig selv uden kontakt med det omgivende samfund.  Og noget af det, Inger Støjberg ofte advarer imod, er blevet realitet i Za’atari, netop på grund af den udsigtsløse situation.

»Jeg ser flere og flere unge piger under 15 år føde børn, ja, faktisk helt ned til 12-årsalderen. Vi kæmper en daglig kamp for at oplyse familierne om, hvor skadeligt det er, men til ingen nytte,« siger Uhud al-Nuaimi, jordansk kvindelæge på hospitalet i Zaatari.


(Visited 90 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar