Krænket?

På det seneste har der været en del fokus på krænkende adfærd på Københavns Universitet – eller rettere: på nogle bestemte hændelser og den Retningslinje for håndtering af krænkende adfærd som mobning og seksuel chikane som universitetet siden har udarbejdet.

Nogle synes, at hændelserne, bl.a. en fest, hvor studerende skulle klæde sig ud som mexicanere, ikke var krænkende, andre synes at der var grund til at gribe ind.

Min fjerne chef, uddannelsesminister Tommy Ahlers, synes at nogle studerende går for vidt.

»Det er næsten, som om der er en lille gruppe studerende, der leder efter noget, de kan blive krænket over«

Jeg er ikke sikker på, at det skulle være tilfældet. 

Nogle universitetsansatte frygter, at retningslinjerne kan få konsekvenser for den akademiske frihed, fordi det er så subjektivt, hvad der udgør en krænkelse.. Den bekymring kan jeg til gengæld dele.

Min egen fornemmelse er, at hele denne sag og andre tilsvarende sager om krænkelser først og fremmest  røber noget andet: Nemlig at mange mennesker i dag har dårligere situationsfornemmelse end de tror, og at det i virkeligheden måske er ved at blive værre, fordi vi er så dårlige til at lytte til hinanden og fordi debatkulturen er blevet så polariseret. Der er flere, der er meget udfarende og voldsomme, og flere, der er meget på vagt.

De, der bagatelliserer en hændelse, som andre finder krænkende, tager ofte den pågældende hændelse for lidt alvorligt. De, der finder en hændelse så krænkende, at de bliver vrede og forlanger sanktioner, tager ofte sagen for alvorligt.  Jeg ved f.eks. ikke om det var studerende med mexicansk baggrund, der var vrede over udklædningerne eller hvad studerende med mexicansk baggrund ville have sagt. Men jeg ved heller ikke, hvad der skulle være ideen i at bede studerende om at klæde sig ud som mexicanere.

(Visited 95 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar