Farvel til 2018

Om syv en halv time slutter 2018.

Det var året, der startede med en lang arbejdskamp for os, de offentligt ansatte. Hver gang jeg mødte de studerende, jeg underviste, mindede jeg dem om at det måske kunne være sidste gang, vi skulle ses. Der var store demonstrationer og mange diskussioner og en solidaritet i befolkningen, som jeg havde længtes efter at opleve igen. Mange opdagede vigtigheden af at være organiseret og af at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Imens skrev jeg på endnu en Horizon 2020-ansøgning og besøgte endnu engang Lissabon i den forbindelse. Det var godt at møde partnerne bag ansøgningen. Men også alt dette blev påvirket af arbejdskampen i Danmark, for ansøgningen skulle være færdig inden alt måske lukkede ned. Da foråret var omme, var arbejdskampen endt med et forlig, men jeg havde også oplevet at også denne Horizon 2020-ansøgning var blevet afvist, selv om den var nået over tærskelen. Det var en skuffelse. En anden, lovende mulighed for eksterne forskningsmidler glippede også meget pludseligt. Også dét var en skuffelse.

Sommeren blev lang og varm og tør – alt for varm og alt for tør. Omsider gik det op for mange, at de menneskeskabte klimaforandringer er virkelige. I 2018 blev de almindelige danske mainstream-medier pludselig optaget af miljøspørgsmål og af plantebaseret kost. Det var helt nyt at opleve.

Jeg brugte en del tid i 2018 på at genopfinde mig selv som underviser og på at lave helt nyt undervisningsmateriale. Min undervisning lykkedes bedre end i 2017, hvor så mange havde været så vrede på mig. I efteråret deltog jeg i to konferencer – den ene i Lissabon, den anden i Athen. Det var mit første besøg i den græske hovedstad i mange år og samtidig min sidste flyrejse. Der var også gensyn med gamle, nære venner og med mit barndomshjem.

Jeg blev Aalborg-mester i poetry slam for anden gang, Jeg tabte mig helt som planlagt efter en sommerferies vellevned. Jeg var med til at organisere en hel del begivenheder i Amnesty International; specielt den 10. december oplevede jeg hvor mange mennesker, der stod sammen i et forsvar for menneskerettighederne. Jeg fik besøg af Gonzalo Vargas fra Fakse (og Chile). Kim Larsen døde, og endnu engang oplevede jeg, at det var noget, der kunne samle befolkningen.

Der var endnu engang en pludselig, alt for pludselig økonomisk krise på Aalborg Universitet. Nogle af mine kolleger mister deres arbejde, men ledelsen gik som sædvanlig fri.

Og hvad så med 2019? Der er allerede løftet en lille flig af sløret. I januar skal jeg på min første lange togrejse i mange år, når jeg deltager i en konference i Portugal, så jeg har købt min første InterRail-billet i dette årtusinde. Lige efter min hjemkomst skal jeg deltage i Danmarksmesterskaberne i poetry slam og også i story slam. Forårssemesteret bliver travlt; jeg skal undervise i Syntaks og semantik, måske for sidste gang i en længere årrække. Om jeg kan eller skal prøve kræfter med Horizon 2020 og den slags, ved jeg endnu ikke. Jeg bliver nok nødt til det. Der bliver i øvrigt også et folketingsvalg engang i 2019; jeg håber det bedste og frygter det værste. Mit håb er baseret på alle de gode oplevelser i 2018, hvor mange i befolkningen kom tæt på hinanden og stod sammen om noget positivt og vigtigt.

Hermed ønsket om et godt nytår og et tak for dem gamle år, til alle jer, der læser med her og måske har delt oplevelser med mig. Vi ses i 2019.

(Visited 100 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar