Halvt perfekt, halvt uvidende?

Januar er eksamensmåned på universitetet, og jeg plejer at holde spørgetime i de fag, jeg underviser i. Nogle år er der studerende, der i den forbindelse fortæller mig,, at noget af stoffet volder dem problemer og at de derfor vil bruge deres kræfter på at forstå resten af stoffet godt og kun vil besvare de spørgsmål til skriftlig eksamen, som de forstår godt. Dem vil de så til gengæld besvare rigtig godt, siger de. Det synes de er taktisk klogt.

Jeg fraråder dem altid på det kraftigste at benytte en sådan strategi. Min erfaring fra mere end 27 år som universitetslærer er nemlig denne: Jeg har aldrig set en besvarelse til skriftlig eksamen, hvor halvdelen var perfekt og den anden halvdel var blank. Derimod har jeg i årenes løb set en del eksamensbesvarelser, hvor halvdelen (eller typisk lidt mindre) var besvaret dårligt og den anden halvdel var blank. Og med en sådan præstation består man desværre som oftest ikke.

Og til mundlig kursuseksamen har jeg – både som eksaminator og som censor – oplevet studerende, der trak et spørgsmål, de tydeligvis ikke havde forberedt overhovedet. Da har vi som regel bedt dem om at tale om det andet emne, de selv følte, de kendte allerbedst. Resultatet har desværre faktisk altid været, at de pågældende eksaminander viste sig heller ikke at mestre det stof, hvor de havde så stor tiltro til egne evner.

Men jeg er jo selv eksempel på et menneske med delvis viden. Jeg er temmelig godt kompetent inden for mit eget forskningsområde, men jeg ved overhovedet intet om f.eks. de semitiske sprogs historie. Så hvorfor modsiger det så ikke min påstand?

Den store forskel er at emnerne inden for et enkelt kursus er beslægtede og anvender den samme faglige angrebsvinkel og de samme måder at tænke på; universitetskurser har nemlig altid et begrænset og meget veldefineret omfang. Det er til gengæld ikke tilfældet for semantik af programmeringssprog (som jeg ved en hel dem om) og de semitiske sprogs historie. Så hvis man inden for en del af ét bestemt, meget velafgrænset område har forstået de grundlæggende principper, vil man være i stand til at overføre sit faglig overblik og sin viden om de grundlæggende principper til de andre dele også.

Jeg ville ønske, at jeg kunne overbevise de studerende, der har problemer med at lære kursusstof, om at deres bud på “smarte strategier” faktisk ikke giver mening. Det eneste, der virker – og det er i øvrigt også det, kolleger vil værdsætte, hvis man en dag får et arbejde – er at man gør en helhjertet indsats for at forstå hele pensum i sit fag og at man har en ambition om at gøre det så godt, man kan, som helhed.

(Visited 84 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar