Nattog til Lissabon

Julepynt i januar på Madrid Chamartín.

Endnu en dag er gået med at rejse i tog. Mens jeg sad i metroen i Paris her til morgen på vej til Gare de Lyon, var der pludselig en strømfbrydelse. Jeg fandt senere ud af at den må være sket præcis da den gaseksplosion, der kostede menneskeliv, fandt sted og formodentlig var en konsekvens heraf.

Eksplosionen hørte jeg først om, da jeg sad i toget mod Barcelona. Min hustru ringede, forståeligt nok bekymret.

Turen sydpå var en af de togrejser, jeg vil huske for det gode: en god vinduesplads, stik til oplader og et behageligt sæde.

Nogle tror, at det er kedeligt at rejse i tog, men tiden føltes kort – jeg fik arbejde fra hånden, men fik også hørt musik og kigget ud ad vinduet og tænkt på ingen ting. I denne uge deltog jeg i et temmelig kompliceret møde på universitetet, som jeg stadig grubler og græmmes over. Så var det en glæde at kigge på landskabet og se det suse forbi med knap 300 kilometer i timen.

Efterhånden som vi kom sydpå gennem Frankrig, blev vejret bedre og til sidst, nede ved Narbonne, var himlen dejligt blå. Jeg fik endda et lille glimt af Middelhavet og de brede sandstrande.

Jeg nåede Barcelona, skiftede til toget til Madrid (hvor der ikke er wi-fi på 1. klasse!! Det gør ikke spor.) Underligt nok var der en sikkerhedskontrol af bagagen på Barcelona Sants-stationen med gennemlysning og det hele – om det er frygten for terrorisme, der er specielt stærk her, ved jeg ikke. Et kort øjeblik følte jeg mig hensat til min flyvende fortid.

Vel ankommet til Atocha-stationen var der kun tilbage at finde ud af at tage nærbanen til Chamartin-stationen.

Madrid Chamartín er formodentlig et lokalt minimum for udbud af madvarer, der er velegnet til veganere. På Burger King – af alle steder – havde de en kedelig, men dog spiselig salat og de allestedsnærværende pommes frites. Og endnu en gang ærgrede jeg mig over mine dårlige spanskkundskaber. Til gengæld hang der stadig julepynt ved nedgange til perronerne!

Men nu er jeg havnet i sovekupeen i toget til Lissabon. Jeg var godt nok blevet lovet, at der ville være en bruser der, men det er der ikke. Træerne vokser ikke ind i himlen. Men skidt med det, for i morgen er jeg fremme, og indtil videre har jeg været glad for at rejse igennem Europa i tog. Man får sjælen med og får set en masse, man ellers ikke ville se.

(Visited 81 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar