Karakterer er et gode

I denne uge holder jeg mundtlig eksamen, og jeg bruger karakterskalaen i den forbindelse. Jeg har selvfølgelig fulgt den seneste tids diskussioner, hvor det nu er klart, at den siddende danske regering vil have gjort noget ved karakterskalaen. Uddannelsesminister Tommy Ahlers har bl..a. udtalt,, at der bliver givet for mange 12-taller.

Karakterskalaen afspejler en måde at tænke om læring på. 12-skalaen er en mangel-baseret skala; en karakter afspejler alene hvor meget eksaminanden mangler i forhold til at opfylde læringsmålene. Et eksempel er den officielle definition

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Så hvis der er mange elever, der opfylder læringsmålene til fulde, skal der være mange, der får 12. Ministeriet har samtidig målsætninger om hvor stor en andel, der skal have bestemte karakterer – men den slags målsætninger er uforenelige med et undervisningsideal, hvor man vil have så mange som muligt med (jvf. taxametermodellens honorering af beståelse). Det er til dels her, det egentlige problem findes.

Derudover er det meget vigtigt at huske, at karakterer også er et gode, som bliver fordelt. Hermed mener jeg bestemt ikke, at karakterer er gode, men alene at karakterer har betydning for den person, der modtager karaktereren – præcis ligesom penge er et gode, der har betydning både for dem, der har penge, og dem, der ikke har penge. Et af målene med karakterer er at de skal bruges som en sorteringsmekanisme, der betinger bl.a. adgang til bestemte uddannelser. Dette taler man sjældent om, når man taler om berettigelsen af karakterer.

Pengesystemet kan både være et udtryk for og påvirke graden af ulighed, og det samme gælder karakterer. Og karakterer kan give udtryk for en form for inflation. Tilbage i august 2018 kostede et kilo ost således 7,5 millioner bolivar i Venezuela. Det betyder ikke, at ost er en spise for ekstremt rige mennesker i Venezuela eller at mennesker i Venezuela er ekstremt rige (tværtimod!), men derimod at landet lider under meget voldsom inflation.

Hvis der er mange, der får karakteren 12 i det eksisterende danske uddannelsessystem, betyder det helt tilsvarende, at mange opfylder læringsmålene, og at karaktersystemet ikke længere kan være det redskab til sortering, som man havde håbet, at det ville være. Den måde at tænke om læring på, som man troede kunne bruges til sortering af de uddannelsessøgende, virker ikke som sorteringsredskab. Det er også her, en del af problemet med karaktergivning findes.

Og derfor er det underligt at diskutere, hvordan karakterskalaen skal se ud, og ikke hvad det er, karakterer skal bruges til.