De trofaste problemer

I dag var jeg igen censor på P1-projekter på 1. semester. Det er altid interessant at være censor her, for på én måde er alle projekter vidt forskellige, på en anden er de altid helt ens.

Det interessante er nemlig, at de studerende altid slås med de samme udfordringer: Vidensdeling, tidsplanlægning, gruppekonflikter, manglede fremmøde, dårlige møder, disponering af en projektrapport osv. osv. Nogle gange kunne det være fristende at udgive en lille manual, hvor man skrev nogle bud på løsninger og refleksioner ned. Men efterhånden er det ved at gå op for mig, at man nok ikke skal gøre det. For den eneste måde at lære noget på om alt dette er formodentlig ad erfaringens vej. Vi kan ikke lave en manual, der fjerner problemerne.

Vejlederne på de to projekter, jeg var censor på, var begge tidligere studerende og nogen, jeg kunne huske fra min tid som vejleder. Begge talte de i pauserne helt spontant om deres egne erfaringer fra første studieår, og det stod da klart, hvor meget de første erfaringer havde betydet for dem – og den ene havde endda nogle temmelig klare minder om ting, jeg havde sagt til ham, da jeg havde kommenteret den projektrapport, han havde været med til at lave på P0-forløbet for nu meget længe siden.