De glemte programmører

Stephanie Shirley, Ann Moffatt (der var leder af programmørteamet bag softwaren til Concorde-flyene) og Dee Shermer.

Der er en interessant og afslørende artikel i New Statesman om kvinders rolle i softwareudvikling i Storbritannien og om hvordan de mange dygtige kvindelige programmører i løbet af 1960erne blev mere eller mindre tvunget ud af faget.

Da det skete, endte det med at være medvirkende til at Storbritannien langsomt mistede den position, de hidtil havde indtaget som førende inden for softwareudvikling.

Oprindelig var de fleste programmører i Storbritannien kvinder. IBM i Storbritannien målte endda programmørtid i girl hours, ikke man hours. Arbejdet som programmør blev set som havende lav status, selv om det var intellektuelt krævende.  En konsekvens var at man i 1950’erne ikke indførte ligeløn inden for programmørjob i den offentlige sektor – de fleste programmører var alligevel kvinder, ræsonnerede den mandlige ledelse, og så  kunne man undtage den slags stillinger fra kravene om lige løn for lige løn arbejde.

Men efterhånden blev brugen af EDB (som det hed dengang) set som værende af stor vigtighed, og ideen om at softwareudviklere med tiden skulle opnå stillinger med ledelsesansvar opstod. Men de mandlige ledere var ikke interesserede i at kvinder også skulle blive ledere, og det var herigennem at kvinderne lige så stille blev gjort overflødige: Man gik efter at få flere mandlige softwareudviklere. Og man gik efter at have færre, men større computere, så der ikke var brug for så mange udviklere som før. Desværre skete det på et tidspunkt, hvor hardware-udviklingen trak i den modsatte retning. Og dét var også med til at koste Storbritannien sin førende position.

Samtidig var kønsrollerne stadig sådan, at mange kvinder forlod arbejdslivet, når de stiftede familie. En af dem var Stephanie Shirley, der som barn kom til Storbritannien som flygtning fra Tyskland. Men Stephanie gav ikke sådan op; hun endte med at stifte et firma, Freelance Programmers, som ansatte kvindelige programmører, der havde forladt programmørjobs og var blevet hjemmegående. I 1960’erne var det nemlig stadig hulkort, der dominerede, og den store del af programudvikling og debugging skulle foretages med blyant og papir. Dét kunne man snildt gøre derhjemme.

Freelance Programmers endte med at tage sig af bl.a. udviklingen af software til de fransk/britiske Concorde-fly.  De kvindelige programmører blev tvunget ud af softwareudviklingen, men deres bidrag var vigtige, og det er på høje tid, at de får den anerkendelse, de fortjener. Historien om de glemte programmører bør også være et velfortjent slag i ansigtet på alle dem, der ud fra en essentialistisk grundindstilling hævder at “kvinder bare ikke interesserer sig for den slags”.

(Visited 121 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar