En ny regering?

Figuren viser, hvem Socialdemokratiet stemte mest sammen med under henholdsvis Thorning-regeringen (t.v.) og VLAK-regeringen (t.h.).Kilde: https://www.altinget.dk

Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at jeg er meget utilfreds med den siddende danske regering og alt, hvad den står for. I efteråret 2011 følte jeg en stor lettelse, da der kom en ny regering til efter 10 år med Venstre ved magten. Men den lettelse gik hurtigt over.

I dag har jeg ikke længere nogen illusioner om at en ny regering vil gøre nogen forskel, for de store partier, der vil kunne danne regering, er skræmmende enige meget langt hen ad vejen. Det er ikke overraskende, at Socialdemokraterne stemte det samme som SF og de radikale under den foregående regering – de var trods alt i regering sammen en del af tiden. Men i en artikel fra Altinget.dk fra 24. oktober 2018 kan man se, at Socialdemokraterne og Venstre nu stemmer det samme for 90,55% af alle lovforslags vedkommende.

Den kedelige morale er selvfølgelig, at alle de store ændringer må komme andre steder fra. Et af de seneste gode bud på, hvor den slags kan ske, er arbejdskampen sidste år, hvor det lykkedes de offentligt ansatte at få stor sympati i befolkningen. Et andet bud er miljøbevægelserne, nu hvor konsekvenserne af klimaforandringerne er ved at gå op for mange andre end de partier, der for tiden håber at kunne danne regering efter det valg, der kommer engang i år.

(Visited 134 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar