Hold ud?

Dette er dag 1 efter massefyringerne på Aalborg Universitet, en fyringsrunde der ikke vil blive glemt foreløbig. 107 blev fyret alt i alt i kontrast til de 30 fyringer, AAUs ledelse talte om i efteråret. Lige nu har ledelsen meget travlt med at glatte ud.

Dekanen for TECH-fakultetet skriver i dag i en mail til alle de endnu ansatte at

Det er naturligvis en utryg situation for de berørte, og vi har som tidligere beskrevet derfor tilbudt forskellige former for hjælp til at komme videre – bl.a. rådgivning og outplacement. Det er også vigtigt for fakultetet og institutter at komme videre, selvom rammerne som følge af besparelserne kan være anderledes. Det kan kun lykkes ved en fælles indsats.

(Outplacement er i parentes bemærket et begreb brugt af konsulentfirmaet Ballisager, der lever af jobsøgningsforløb for dem, der bliver fyret.)

Selvfølgelig kan ledelsen komme videre. Men hvordan er det, ledelsen forestiller sig, at menige medarbejdere skal komme videre? Nogle forskningsmiljøer er på vej til at forsvinde; to institutter skal slås sammen her efter fyringsrunden med alt hvad det indebærer. Blandt de fyrede er, så vidt jeg erfarer, censorformænd, studienævnsmedlemmer og indtil flere, der har været Årets underviser. Det ser ud som om bestemte aldersgrupper er særlig talrigt repræsenteret blandt de fyrede, og her tænker jeg på medarbejdere mellem 55 og 62.

Og hvad dekanen glemmer, er at dette ikke blot er en utryg situation for dem, der er blevet fyret – det har været og er en utryg situation for alle os ansatte, der ikke er del af AAUs ledelse. Og når han tilmed bruger vendingen “…i indeværende afskedigelsesrunde…”, bliver jeg selv ikke mindre utryg.