Men jeg er optimist

Tidligere i dag skrev jeg endnu et indlæg her om noget, der optager mig meget. Man kan sagtens få den tanke, at jeg er pessimist. Men faktisk er jeg optimist. Ikke i den forstand, at vi mennesker bare kan lade stå til og fortsætte som vi plejer, og at alt nok skal blive godt af sig selv. Tværtimod. Der er en masse kynisme, had, ligegyldighed, profitjagt og ødelæggelse af miljøet i verden i dag, som skal bekæmpes. Men der har også været en masse forandringer, der alle har skyldtes at mennesker har handlet og har kæmpet for en bedre verden og bekæmpet det, der var forkert. Hvis jeg var pessimist, ville jeg ikke være aktivist i de sammenhænge, hvor jeg er det. Universitetsdemokratiet blev indført sidst i 1960’erne efter lang tids kamp fra studerende og løstansatte – og vi kan indføre det igen. Der var hul i ozonlaget, men der blev gjort noget efter lang tids kamp fra miljøorganisationerne. De fleste lande havde engang dødsstraf. Sådan er det ikke mere.

En ung miljøaktivist som Greta Thunberg fra Sverige (som jeg bestemt ikke tør sammenligne mig med) har et alvorligt budskab, men hun er også optimist – hun tror på at vi kan skabe forandringer. Nogle vil sige, at alt er forgængeligt og at alt er ligemeget (og det hele går alligevel til administration osv.), men den slags er bare resignation. Selv om alt skal bort, kan vi jo også kæmpe for at alt det, der er vigtigt for os lige nu, ikke skal forgå før tiden er inde.

Det er vi nødt til, og jeg tror på at vi mennesker er i stand til at skabe det gode. Og her er det os, der ikke er magthavere, der i sidste ende kan skabe forandringerne, ikke alle dem, der er ministre eller drømmer om at blive det. Sådan er min optimisme.

Milton Friedman i Danmark (og på AAU)

For snart længe siden læste jeg bogen The Shock Doctrine af den canadiske forfatter og aktivist Naomi Klein, og jeg skrev også om den her.

Naomi Klein dokumenterer i denne bog, at det er en typisk neoliberalistisk strategi at udnytte kriser til at lave gennemgribende forandringer, som ofte kaldes for “reformer”. Dette kalder hun for chokdoktrinen. Et af de første og voldsomste eksempler på denne form for “chokterapi” er militærkuppet i Chile i 1973, der blev brugt til fuldstændig at omkalfatre den chilenske økonomi. Hovedarkitekten bag alt dette var den amerikanske neoliberalistiske økonom Milton Friedman.

Men også Berlinmurens fald i 1989 førte til store forandringer, denne gang i de østeuropæiske samfund, baseret på hvad den Internationale Valutafond (IMF) krævede. De østeuropæiske lande fik på meget kort tid forandret de samfundsøkonomiske strukturer og resultatet var voldsomme social uligheder, som landene stadig slås med her 30 år senere.

Neoliberalismen er i de sidste 20 år blevet central inden for det offentlige i Danmark. Min klare fornemmelse er, at denne strategi med at bruge kriser som en begrundelse for omfattende “reformer” (og måske endda ikke gøre meget for at forhindre kriser i at opstå) er en del af forklaringen på den krise, som bl.a. PostNord og DSB gennemlever. Ved på kort tid at skabe ændrede vilkår gennem et “frit marked” i form af f.eks. udlicitering af jernbanedrift og nemmere muligheder for pakkefirmaer, som disse delvist statsejede virksomheder ikke nemt kan håndtere, kan politikere i sidste ende bedre forsvare og gennemføre privatiseringer.

Også på Aalborg Universitet kan man se arven fra Milton Friedman og en udgave af chokdoktrinen udfolde sig i dise år. AAUs ledelse har i 2018 gennemført store organisatoriske ændringer, og her især ideen med at fjerne “skolerne” og lægge studienævn ind under institutterne. Den slags ændringer udgør det første chok. Samtidig har der været overenskomstforhandlinger med truslen om en storkonflikt og de årlige nedskæringer. Dette var det andet udefra kommende chok. Ledelsen har så, også i 2018, brugt et underskud på 67 millioner kroner, som var det tredje chok, til at fyre bestemte grupper af medarbejdere og til at lave yderligere organisatoriske ændringer i kølvandet herpå, som bl.a. sammenlægning af institutter, der bliver besluttet med meget kort varsel, og opstart af nye uddannelser i København.