Tilbage til spisekammeret

Den store begrundelse for at have køleskabe er selvfølgelig, at madvarer kan holde sig spiselige længere. Men et moderne køleskab udleder mellem 94 og 328 kg CO2 om året ifølge tal fra EU.

Det er kun et par generationer siden, køleskabe var sjældne. Min mormor og morfar havde et spisekammer, hvor det var køligt det meste af året (nogle gange takket være isolering indadtil mod resten af huset). I andre boliger var der svaleskabe, der var skabe med direkte forbindelse ud af huset. På landet var der nogle steder frysehuse, hvor der var en stor, fælles dybfryser til de madvarer, der ikke kunne opbevares i spisekamre eller svaleskabe.

Endnu engang er det min fornemmelse, at en god vane fra gamle dages resursebevidsthed er gået tabt. De fleste lande i den rige verden ligger i egne, hvor vejret (endnu) er køligt en stor del af året. En mulighed for at spare energi vil i disse lande være at gå tilbage til at have spisekamre og svaleskabe, der kan udnytte de lave udetemperaturer i kombination med en ændret madkultur, hvor man enten går væk fra dybfrost eller genindfører frysehusene. Det ville kunne skabe arbejdspladser og give en god mulighed for at gentænke isoleringskravene til boliger.

(Visited 121 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar