På flugt fra USAs apartheid

En sovjetisk plakat fra 1964. Teksten lyder:Jeg vil aldrig glemme en ven, hvis jeg får ham som ven i Moskva!
Foto: Wayland Rudd Archive/Yevgeniy Fiks/Flint

I dag så jeg filmen The Green Book med Viggo Mortensen og Mahershala Ali. Den bygger på venskabet mellem Don Shirley, en afro-amerikansk pianist, og Tony Vallelonga, en italiensk-amerikansk ufaglært arbejder. Filmen viser starten på deres venskab i 1962, hvor der stadig er apartheid i USA. I Danmark hæfter mange sig selvfølgelig ved at Mortensen har en hovedrolle, men den autentiske beretning i filmen er bestemt interessant. En interessant detalje i filmen, som der ikke bliver ofret megen tid på, er at Don Shirley var konservatorieuddannet – men fra musikkonservatoriet i Leningrad midt under den kolde krig!

Sovjetunionen var et diktatur, der gennemførte meget voldsom undertrykkelse og også registrerede borgere efter etnisk tilhørsforhold. Således var det angivet i sovjetiske pas, om bæreren af passet var f.eks. russer, ukrainer, ester, usbeker – eller jøde. Dette at være jøde opfattedes af regimet ikke som en religion, men som en nationalitet. Men samtidig kunne styret med rette kritisere USA for at undertrykke de amerikanere, der havde afrikansk baggrund.

Derfor var det en propagandasejr at Don Shirley som amerikaner og som den første nogensinde med afrikansk baggrund blev konservatorieuddannet i Leningrad. Fra 1920’er og frem til 1980erne var der afro-amerikanere, der valgte at slå sig ned i Sovjetunionen, og skal man tro en artikel fra The Guardian fra 2016, følte de sig særdeles godt taget imod, nemlig som ligeværdige. I Rusland findes endda en samling af plakatkunst, The Wayland Rudd Collection, opkaldt efter en afro-amerikansk skuespiller, der i 1932 emigrerede til Sovjetunionen og levede de sidste 20 år af sit liv der. Det er bemærkelsesværdigt (og egentlig også skræmmende), at han selv midt under stalinismens værste udskejelser åbenbart følte sig friere der end i USA.

Robert Robinson. Foto: http://www.historynotes.info/a-black-worker-in-soviet-union-948/

En anden afro-amerikaner, Robert Robinson, tilbragte hele 44 år i Sovjetunionen og fandt også ud af at klare sig uskadt gennem stalinismens grusomheder (hvor det farligste for ham var at han var amerikansk statsborger), men til sidst ville han tilbage til USA. Det var meget svært for ham at få et udrejsevisum, men til sidst lykkedes det – ved at rejse til Uganda.