Naturen er ikke, hvad den har været

Tegning: CartoonRalph (https://twitter.com/CartoonRalph)

I økologi taler man om shifting baseline theory. Det er den antagelse, at menneskers opfattelse af naturen er ukorrekt, fordi de hele tiden vurderer naturens normaltilstand ud fra hvordan naturen ser ud lige nu. Jo mere mennesker ændrer et økosystem, jo mere tror de efterhånden, at økosystemet skal være sådan.

Et aktuelt eksempel er, at der engang levede ulve i Danmark, men de var væk i 200 år. Nu kan ingen huske, hvordan det var, og der er opstået en frygt for de få ulve, der nu igen lever i Danmark.

Et andet eksempel er gråspurvenes forsvinden. Da jeg var barn i Han Herred i 1970’erne, vrimlede det med små gråspurve. I dag ser man langt færre gråspurve, og det er ikke kun en anekdotisk observation: Siden 1970’erne er antallet af gråspurve i Danmark tæt på halveret. Jeg tænker som regel ikke selv over, at der ikke er så mange gråspurve – det er blevet normen.

Faren ved konsekvenserne af shifting baseline theory er, at det gør det sværere at føre miljøpolitik: Vi ved ikke, hvad vi har mistet og er på vej til at miste, for vi kan ikke forestille os, hvordan det hele kunne være. Og hele miseren skyldes at menneskers hukommelse er dårlig og selektiv, for egentlig har vi ikke at gøre med et fænomen, der er forbeholdt økologiens verden. Shifting baseline theory kan nemlig også forklare helt andre samfundsforhold: Engang var demokrati på universiteterne en selvfølge, men i dag er det længe siden, det blev afskaffet. De studerende og mange ansatte er vokset op med udemokratiske universiteter og økonomisk styring og forventer derfor, at det er sådan, tingene “skal være” på universiteter.

Måske kan shifting baseline theory endda forklare en af de mere opsigtsvækkende udtalelser fra Esben Lunde Larsen, der engang var fødevare- og miljøminister. Han blev i et tv-program spurgt, om en kornmark var natur. Og ja, det mente han faktisk, at den var.

Og vi er i fare for at havne i en situation, hvor det uforudsigelige vejr, som skyldes klimaforandringerne, vil blive opfattet som en normaltilstand og ikke som en ekstrem situation, vi er nødt til at ændre.

I virkeligheden tror jeg, at alle diskussioner af miljøpolitik bør tage udgangspunkt i shifting baseline theory. Faren er, at mange er ude af stand til at forestille sig fortiden og måske endda vil forsvare de forkerte politiske beslutninger, der førte os derhen, hvor vi desværre er nu.

(Visited 75 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar