Infektionerne i permafrosten

Permafrost, der tør op. Foto: NPS Climate Change Response (C.Ciancibelli)

En af årsagerne til at der ikke bliver gjort ret meget for at standse den globale opvarmning er, så vidt jeg kan se, at der er tale om en katastrofe, der finder sted i slow motion. I dag kunne jeg læse, at verdens samlede udledning af CO2 er steget for andet år i træk. Det er meget foruroligende, at der tilsyneladende ingen ting sker.

Men der er en potentielt meget farlig konsekvens af den globale opvarmning, som burde kunne få mange til at vågne op, og det er konsekvenserne ved at permafrosten i bl.a. Sibirien, Alaska og Canada tør op. Én konsekvens er, at store mængder metan bliver frigivet, og metan er en drivhusgas. Men der er også en anden konsekvens, som vi kun sjældent taler om. Og dén er også skræmmende.

Permafrosten kan nemlig bevare levende mikroorganismer i en dvaletilstand, og især længere nede i jordlagene kan der være ganske meget, vi ikke kender til. I 2007 fandt man i Alaska RNA fra den influenzavirus, der var bag den pandemi, der er bedre kendt som Den Spanske Syge.

Der er dog et mere tydeligt eksempel. I august 2016 døde en 12 år gammel dreng på Yamal-halvøen i Sibirien af miltbrand og mindst tyve andre indbyggere måtte indlægges. I begyndelsen af det 20. århundrede ramte en stor epidemi af miltbrand rensdyrbestanden, og omkring en million dyr omkom. Man mener, at et af disse rensdyr, der altså døde omkring 75 år tidligere, er årsagen. Rensdyrkadaveret havde i mange år været dækket af permafrost. Men i sommeren 2016 ramte en hedebølge denne del af tundraen, og permafrosten tøede op og slap miltbrandbakterierne løs. Miltbrandbakterierne havnede så i grundvandet og blev på denne måde spredt.

Sandsynligvis er der også andre bakterier, der forårsager farlige sygdomme, der har ligget i dvale i tundraen. Forskere mener at det bl.a. er tilfældet for kopper og for byldepest. BBC har en grundig artikel fra 2017 om hvad man ved om dette, og det er ikke rar læsning.