Mig og Windows

Et spontant foto af min Windows-desktop.

Mange ved det nok allerede: Jeg har altid været glad for Windows. Lige siden Windows 3.1 har jeg sværget til det stabile og veldesignede styresystem, der for mig hurtigt blev et trofast alternativ til det Unix, jeg aldrig rigtig lærte at holde af. Den fleksible teksteditor Notepad, det aldrig svigtende dokumentbehandlingsprogram Word, der har skabt så mange af mine publikationer og i det hele taget hele Windows-oplevelsen har altid stået som højdepunkter i mine knap 40 år som bruger af personlige computere. Når jeg programmerer i C eller bruger Uppaal, sværger jeg til Windows.

I de situationer, hvor jeg har kunnet hjælpe forvirrede venner og kolleger ved at fortælle dem, at de bare skulle trykke Fn-F8 for lave skærmdublering med en projektor, har jeg altid mærket hvordan vi følte os som del af et stort fællesskab. (Fn-F8 er dog kun tastekombinationen på en Dell-computer; på en Acer eller på de fleste, men ikke alle HP-maskiner er det Fn-F5, og på Sony-maskiner er det Fn-F7).

(Visited 222 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar