Ad nye veje: Et helt universitet


De seneste år har jeg skrevet en del kritiske indlæg om det, der sker på Aalborg Universitet. Men her er en positiv formulering af den udvikling, jeg og sikkert mange andre ønsker at se. Det er en vision om et helt universitet for hele samfundet, et universitet, der går ad nye veje i forhold til det, vi ser nu.

Et helt universitet er et universitet, hvor alle føler sig trygge og frie. Et helt universitet er et universitet, hvor

  • alle fagområder har ordentlige vilkår og nyder respekt
  • VIP, TAP og studerende oplever, at de har reel indflydelse på egen hverdag og bliver taget alvorligt
  • VIP, TAP og studerende oplever at beslutningsprocesser er gennemsigtige
  • uddannelserne er hele og har gode vilkår
  • grundforskning og anvendt forskning nyder respekt og kan udfolde sig som de vil
  • alle arbejdsopgaver bliver taget alvorligt
  • der er tryghed i ansættelse og karriere og en god form for forudsigelighed