Noget om ulighed

Det er veldokumenteret, at den sociale og økonomiske ulighed er øget i Danmark inden for de seneste 20 år. Diskussionerne om ulighed i Danmark strander tit i en krig på definitioner af hvad fattigdom mon er og om ulighed overhovedet er et problem.. Der kommer typisk et overfladisk argument om at der ikke er fattigdom i Danmark, for “ingen ligger og sulter på gaden” (men der er hjemløshed også i Danmark) Og der er også tit dem, der peger på at mennesker i f.eks. Afghanistan eller Somalia har det økonomisk meget værre end i Danmark (men disse to lande er også lande, som den siddende regering gerne vil sende mennesker tilbage til).

Men så længe der er mennesker, der er afskåret fra at kunne få et godt liv, så længe er der en uacceptabel tilstand af ulighed i samfund. Diskussioner af ulighed må handle om retten til at leve et værdigt liv. Det er i virkeligheden en diskussion af sociale og økonomiske menneskerettigheder; de dukker op i Verdenserklæringen om menneskerettigheder.

Forstået på denne måde, er uligheden er i samfundet i høj grad en ulighed mellem dem, der har et værdigt og tåleligt liv, og dem, der ikke har et værdigt og tåleligt liv. Det er en modsætning, der er meget tydelig landene imellem men også inden for det enkelte lande.

Jeg vil hævde, at der i dag er flere mennesker end længe, der ikke lever et værdigt og tåleligt liv i Danmark. Og jeg vil hævde, at det bestemt ikke er et tilfælde, men direkte politisk betinget. F.eks. har Inger Støjberg direkte talt om at gøre forholdene utålelige på Kærshovedgård udrejsecenter..

Nogle af de spørgsmål, der bør stilles til alle politikere (og beslutningstagere i det hele taget) er

Jeg ville svare nej til alt dette. Og det er her, diskussionen skal tages. 

Jeg bemærker også noget paradoksalt i det at vægre ved at have en veldefineret fattigdomsgrænse. Mange forhold i det offentlige bliver i disse år kvantificeret og gjort til genstand for økonomisk styring. Også de stærkt nedsatte kontanthjælpssatser kommer et sted fra. Men netop når det gælder en fattigdomsgrænse, vil regeringen ikke kvantificere.

(Visited 60 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar