Der går altid en togbus hjem

Dagens første uventede togbegivenhed fandt sted i Prag.

Da jeg skulle hjem fra Lissabon i januar, glippede forbindelsen i Frankfurt, fordi jeg sov over mig og først stod op kl. 5.00. Det blev til et DB-bumletog hele vejen til Hamburg og som kronen på værket en togbus fra Langå, fordi der var sporarbejde.

Hvem kunne have anet, at jeg skulle opleve noget lignende i dag? I dag stod jeg ud af sengen i Prag allerede 4.45 og var blev hentet af en taxi kl. 5.50. Men toget kl 6.32 til Berlin var forsinket. Vi var mange, der stod noget rastløse i centralhallen på Praha hlavní nádraží og kiggede op på skærmen med afgangstider. Toget endte med at være forsinket med 25 minutter ved afgang, og undervejs til Berlin voksede forsinkelsen til hele 50 minutter. Heldigvis havde jeg en time at tage af, og ICE-toget til Berlin afgik fra perronen lige overfor. Så jeg nåede frem til Hamburg og havde halvanden times tid til frokost, inden jeg skulle med et DSB-tog til Aarhus.

Men jeg overhørte tilfældigt den tyske konduktør fortælle medpassagerer, at DSB-toget var aflyst på grund af en teknisk fejl. Så var der ikke andet for end at tage toget til Flensburg fra spor 11 en time senere og så prøve at komme videre nordpå derfra. På perronen ved spor 11 var der intet tog; jeg spurgte en anden tysk konduktør, og det viste sig nu at toget i stedet ville afgå fra spor 7!

Jeg nåede ned til spor 7 og kom med et propfyldt regionaltog der bl.a. førte os over den lange viadukt i Rendsburg (udsigten er noget helt særligt!). I Flensburg indstillede jeg mig på at vente til kl. 18.48, hvor der gik et tog til Frederica. Jeg gik ind i kiosken for at købe noget at drikke, men her overhørte jeg ved et tilfælde en samtale mellem to danske passagerer. Den ene fortalte den anden, at der holdt togbusser uden for stationen.

Og sådan gik det til, at jeg kom med en togbus til Fredericia via Kolding. Jeg oplevede for første gang den omstændelige paskontrol ved paskontrollen i Padborg og opnåede den sjældne ære at skulle vise mit pas to gange, fordi jeg ikke ser så nordisk ud, at det gør noget. Jeg ved, at Kristian Thulesen Dahl er rigtig glad for paskontrollen, så jeg ville ønske for ham, at han kunne opleve den mange gange hver dag.

Jeg faldt i snak med damen ved siden af; hun var dansk, men boede i i Belgien sammen med sin familie. For én gangs skyld ville hun tage toget til Danmark, og også hun havde oplevet en togrejse, hvor ganske meget var gået galt. Nu håbede hun blot at kunne nå til Koldings tids nok til at komme med et tog til København, hvor hendes søn bor. Det lykkedes.

Selv håbede jeg at komme til Fredericia tids nok til at nå toget til Aalborg. Også dét lykkedes. Og jeg er hjemme inden midnat.

Og lad os så få en bedre jernbane-infrastruktur i Danmark, tak. IC3-togene har været et godt bekendtskab, men jeg har kørt med dem i mere end halvdelen af mit liv nu, og jeg er bestemt ikke ung.