I hyggesexismens hjemland?

En ny undersøgelse, som bliver omtalt i The Guardian, viser at feminismen lever og har det dårligt i Danmark. 25.000 mennesker i 23 lande er blevet spurgt om deres holdninger til feminisme og ligestilling mellem kønnene. I Danmark er det kun 1 ud af 6 adspurgte, der ser sig selv som feminister, og kun 1 ud af 4 kvinder. I lande som Italien og Spanien har flere kvinder feministiske holdninger end i Danmark. Hver tredje danske kvinde har ingen problemer med at mænd pifter efter dem på gaden. Kun i Nigeria er der flere kvinder, der har denne holdning.

Nogle vil se det som en form for sejr – at vi må nået så langt i vores danske frisind, at nogle kvinder ikke har noget imod den slags adfærd. Men jeg tænker på det som samme triste fænomen som “hyggeracismen” – den praksis at udtrykke intolerante holdninger over for etniske mindretal, men pointere at det “bare er for sjov”. Der er en stiltiende antagelse om at det, man hævder er for sjov, faktisk er for sjov. Problemet med “hyggeracismen” er desværre, at det bestemt ikke er alle mennesker fra etniske mindretal, der synes at den er hyggelig – men samtidig er den ikke nem at bekæmpe, for man ender meget let med at få at vide, at man bare ikke har humoristisk sans og ikke er afslappet nok. Derfor ender nogle med at acceptere “hyggeracismen” for ikke at falde udenfor. Men “hyggeracismen” er ikke tegn på at vi er nået langt i vores frisind; tværtimod er den et forsøg på at bagatellisere nogle problematiske holdninger og omgangsformer.

Det samme må gælde for “hyggesexismen”. Der kan sagtens være seksuelle konnotationer, herunder flirt, i omgangen mellem mennesker, men begge parter skal være indforstået med at det er sådan – præcis ligesom man sagtens kan lave sjov med hinandens etnisk betingede forskelle, hvis alle parter er indforstået med det og gerne deltager. Ellers bør man lade være.

(Visited 123 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar