Fritstillet?

I går kunne man læse om en underviser på Aalborg Universitet, der havde givet alle sine studerende 12 og nu var blevet bortvist.

En fagretslig vinkel, som medierne desværre ikke har forfulgt, er at den pågældende underviser er blevet fyret som led i fyringsrunden tidligere i år, men var nødt til at arbejde videre. Han var ikke blevet suspenderet og formodentlig heller ikke fritstillet. Hans karaktergivning er tydeligvis også en form for afmægtig protest.. De sidste måneder af hans ansættelsesperiode må have været ubehagelige, og jeg ved fra andre, jeg kender, hvor hårdt det føles at skulle undervise for sidste gang efter mange års ansættelse.

Marielle Høgenhaug, der er chefkonsulent hos Djøf, siger at

De fleste ser det som et nederlag at blive fyret, og mange oplever stresssymptomer, hvis de skal møde op på arbejdet, efter de er blevet fyret. Som et medlem, der blev nægtet fritstilling, sagde: Det minder jo om at skulle leve sammen med sin ekskæreste og stadig lave god mad og være i godt humør, når han kommer hjem. En fritstilling kan være en hjælp til at komme hurtigere til hægterne igen og få energien til at søge job…

Det er selvmodsigende, at man på den ene side fyrer medarbejdere med den begrundelse, at de er dem, man “bedst kan undvære”, og at man på den anden side ikke fritstiller eller suspenderer dem. Også dette peger på, at der er behov for en revision af Moderniseringsstyrelsens retningslinjer for afskedigelser og for en revision af praksis. Det mest værdige for alle parter ville være en fritstilling.