Alt for altruistisk?

Jeg har læst en spændende artikel om mennesker, der er født med Williams’ syndrom. Det er en genetisk fejl, der skyldes at der mangler 26 til 28 gener på kromosom 7, og den ytrer sig ved at mennesker med denne genfejl bl.a. har problemer med fordøjelsen og kredsløbet, har bestemte ansigtstræk og ofte har indlæringsproblemer – men samtidig er de også usædvanligt sociale og imødekommende mennesker! I artiklen er det citater fra mennesker med Williams’ syndrom og forældre til dem, der fortæller om denne store imødekommenhed.

Ud over at i sig selv det er fascinerende, at nogle mennesker er født så betingelsesløst imødekommende, er det også særdeles interessant at sådanne menneskers adfærd har en genetisk komponent, fordi det viser os at altruisme “findes i os” og er blevet valgt til i menneskets historie gennem naturlig selektion. Jeg hører ind imellem nogen påstå, at mennesker er “født egoistiske” – men det kan så simpelthen ikke være korrekt. Altruismen er lige så virkelig som dens modsætning.

(Visited 97 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar