Det hemmelige valg

I gamle dage kunne man ikke skjule hvad man stemte på, og det rummede ubehagelige perspektiver. Der var ikke hemmelig afstemning i Danmark. Frem til 1901 foregik danske folketingsvalg ved at vælgerne i hver valgkreds mødtes til et valgmøde og afgav deres stemme ved håndsoprækning. Derefter afgjorde en valgbestyrelse i kredsen så, hvilken kandidat, der havde fået flest stemmer og skulle være kredsens folketingsmand – for kun mænd, og her kun mænd, der ikke var tjenestefolk, måtte stille op og stemme.

I dag er hemmeligheden blevet vigtig. Som en artikel i Politiken røber, tøver mange mennesker i Danmark med at fortælle andre, hvad de stemmer til valget. Nogle voksne mennesker fortæller i artiklen, at deres forældre aldrig over for deres børn røbede hvad de stemte. Også jeg tøver ofte med at tale om hvad jeg stemmer, selv om mange har en idé om, hvor jeg befinder mig partipolitisk.

Den store grund er måske, at man ved at vælge et parti kan risikere at skulle forsvare alle de holdninger, som det pågældende parti har. Det kan og skal ingen, for der er også interne uenigheder i mange politiske partier, selv om uenigheder meget ofte holdes internt i partiet. Der er nu populære kandidattests på nettet, hvor man kan få en idé om hvilket parti og hvilken kandidat, man er mest og mindst enig med. Der er faktisk intet parti og ingen kandidat, jeg er 100% enig med eller 0% enig med. Det er nok alligevel ikke en overraskelse, at jeg vælger at stemme på hende, jeg er 94% enig med, og ikke på ham, jeg kun er 22% enig med.

(Visited 155 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar