Dagen derpå

Valgplakater i Aalborg Øst.

Hele min familie har nu stemmeret, og min hustru og jeg fulgtes med vores datter ud til valgstedet på Gl. Lindholm Skole. På vej hjem mødte vi min fætter, der skulle hen for at stemme. Han er (som mange andre i familien) socialdemokrat. Og dig, Hans – du er da radikal, ikke? spurgte han mig. Det måtte jeg sige nej til.

Om aftenen mødte jeg til en “valgfest” (et andet ord for en samling mennesker, der mødes og ser fjernsyn med valgresultater og skiftevis græmmes og glædes) en tidligere studerende, som jeg havde undervist i programmering for 19 år siden. Jeg kunne desværre ikke huske ham, men han kunne huske mig. Han var siden droppet ud og var i dag lokomotivfører, et job han holdt af. Han hørte en masse lydbøger på sine togture og havde også tid til at engagere sig i politik. Og dig, Hans – du er vel institutleder nu? spurgte han mig. Det måtte jeg sige nej til.

Her vil jeg for en sikkerheds skyld skifte emne.

Jeg er på den ene side glad for at vi nu slipper af med den regering, vi har haft. Jeg har ofte kritiseret den, som mange vil vide. I 2011, da den foregående borgerlige regering faldt, var jeg nærmest euforisk, så letter var jeg. De 10 år med Venstre-regeringer havde skabt nogle vilkår, jeg og mange andre havde svært ved at leve med.

På den anden side blev jeg svært skuffet efter 2011. Jeg havde vel håbet på at vi ville få en regering med SFs økonomiske politik, de Radikales flygtningepolitik og Socialdemokratiets erfaring med at sidde i regering. Men vi fik en regering, der kombinerede de Radikales økonomiske politik, Socialdemokratiets flygtningepolitik og SFs erfaring med at sidde i regering. Og efter 2015 blev de tiltag, der trods alt var sket på miljøområdet, hurtigt rullet tilbage af Venstre.

Det er en lignende risiko, vi nu ser. I dag har jeg derfor ingen illusioner om noget som helst, og jeg er ikke engang lettet. Jeg vil derimod være med til at kæmpe for, at den bevidsthed, der nu er om klimaforandringernes konsekvenser, kan fortsætte. Det er ikke nu, man skal læne sig tilbage. Tværtimod. (Og så har jeg ikke sagt noget om, hvad der bør ske angående f.eks. en anden politik om forskning og uddannelser.)